Aktuelt på tosprogsområdet

Ministeriet for Børn og Undervisnings Tosprogs-Taskforce kommer løbende med aktuelt fra tosprogsområdet. Nedenfor kan du læse, hvad der tidligere har været bragt af aktuelt.

19-06-2013

Udbud af evaluering af Tosprogs-Taskforcen 2013-2015

Ministeriet for Børn og Undervisning gennemfører et offentligt EU-udbud af en kontrakt om evaluering af Tosprogs-Taskforcen. Læs mere her
12-06-2013

Styrk Sproget – og løft fagligheden for tosprogede børn og unge

Tosprogs-Taskforcen har i forbindelse med den nye, landsdækkende indsats Styrk Sproget udviklet tre nye guider til ledere, lærere og pædagoger med inspiration til at løfte fagligheden for tosprogede børn og unge.
 
Alle landets skoler, dag- og fritidstilbud modtager i dag en Styrk Sproget-pakke med nye rådgivningsmaterialer og en invitation til en temadag målrettet arbejdet med tosprogede børn og unge.
 
Det gør de i forbindelse med en ny landsdækkende indsats, Styrk Sproget, der skal skabe et fagligt løft for tosprogede børn og unge og medvirke til at give lige muligheder for alle og derved mindske det færdighedsgab, som eksisterer mellem et- og tosprogede børn og unge i Danmark.
 
Mange institutioner er godt i gang med det sproglige arbejde og har fokus på tosprogede børn og unge. Med Styrk Sproget kan der skabes et fælles afsæt for såvel kommunale forvaltninger som skoler, dag- og fritidstilbud til at arbejde helhedsorienteret og målrettet med at løfte fagligheden for tosprogede børn og unge.
 
Den 3. maj 2013 modtog alle landets kommuner tilbud om at tilmelde sig Styrk Sproget, og børne- og undervisningsminister Christine Antorini opfordrede alle forvaltninger og institutioner til at gå i dialog om et samarbejde om at styrke sproget for alle tosprogede børn og unge.
 
Samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen kan gennem en vedholdende og sammenhængende indsats mellem skoler, dag- og fritidstilbud styrke processen, skabe systematik og sætte tydelige mål for arbejde med at styrke tosprogede børn og unges udvikling.

Fakta om Styrk Sproget

  • Styrk Sproget er en landsdækkende indsats, der har til formål at løfte fagligheden for tosprogede børn og unge. Indsatsen retter sig mod dag- og fritidstilbud samt skoler.

  • Alle kommuner, der ønsker det, kan tilmelde sig og deltage i den landsdækkende indsats.

  • Målet er, at mindst halvdelen af alle dagtilbud, skoler og fritidstilbud med mere end 20 procent tosprogede børn og unge deltager i Styrk Sproget.

  • Kommunerne skal i forbindelse med tilmeldingen udarbejde en Styrk Sproget-aftale, hvori der opstilles lokale mål for tosprogsindsatserne. Aftalen er et dynamisk dokument, som kommunen løbende kan justere, ligesom kommunen løbende kan tilmelde flere institutioner til at deltage i Styrk Sproget.

  • Alle tilmeldte kommuner vil modtage en Styrk Sproget-pakke med nye materialer til dagtilbud, skoler og fritidstilbud.

  • Tosprogs-Taskforcen varetager rådgivningsindsatsen i forbindelse med Styrk Sproget-indsatsen.
    Tosprogs-Taskforcen er en udgående konsulent-, metode- og vidensindsamlingsenhed under Ministeriet for Børn og Undervisning. Taskforcen blev oprettet i 2008. Den rådgiver kommuner – herunder dagtilbud, skoler og fritidstilbud – om, hvordan de kan forbedre tosprogede børn og unges faglige resultater.

  • Styrk Sproget løber frem til udgangen af 2015.
     

Læs mere om Styrk Sproget her

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål vedrørende Styrk Sproget kan du henvende dig til:
 
Områdeleder Lise Nordvig Rasmussen
Tlf: 3392 6136, e-mail: Lise.Nordvig.Rasmussen@uvm.dk

Pædagogisk konsulent Camilla Sebelin
Mobil: 4132 4698, e-mail: Camilla.Sebelin@uvm.dk

Du kan finde yderligere kontaktoplysninger på Rådgivning om Styrk Sproget

04-06-2013

Efteruddannelse til skole-hjem-vejledere

Kurset anbefales til opkvalificering i forhold til skole-hjem-samarbejdet. På baggrund af et pilotforløb i foråret 2009, finansieret af Integrationsministeriet, har Skole og Forældre, UC Lillebælt og UC2 ved Professionshøjskolen UCC udviklet denne efteruddannelse. Læs mere her.
30-05-2013

AC-fuldmægtige til Tosprogs-Taskforcen

Ministeriet for Børn og Undervisning søger ambitiøse AC-medarbejdere til Området for tosprogede børn og unge. Læs mere her.
07-05-2013

Medarbejdernyt i Tosprogs-Taskforcen

Tosprogs-Taskforcen har ansat to pædagogiske konsulenter. Sofia Esmann, der også er lektor ved UC Sjælland, er fra 1. maj ansat i en deltidstilling. Karin Horsted Berg, der pt. er lærer og tosprogsvejleder på en skole i Roskilde Kommune, begynder i taskforcen på fuld tid den 1. juni.
03-05-2013

Styrk Sproget – og løft fagligheden for tosprogede børn og unge

En ny landsdækkende indsats – Styrk Sproget – skal løfte fagligheden for tosprogede børn og unge. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini opfordrer alle kommuner til at tage imod tilbuddet om rådgivning og ny viden.

Alle landets kommuner modtager i dag en invitation til at deltage i Styrk Sproget, som er en ny landsdækkende indsats, der skal løfte fagligheden for tosprogede børn og unge i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.

”Alle tosprogede børn og unge skal have mulighed for at udvikle deres potentialer fuldt ud. Gennem den nye landsdækkende indsats Styrk Sproget kan vi nu tilbyde kommunerne ny viden og rådgivning om, hvordan de kommunale tosprogsindsatser systematisk kan forbedres. Jeg håber, at kommunerne vil tage imod tilbuddet,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Lanceringen i dag følges op med en række initiativer de kommende måneder, hvor Tosprogs-Taskforcen lancerer nye rådgivningsmaterialer og konferencetilbud, der er målrettet arbejdet med to-sprogede børn og unge i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Styrk Sproget

”Forandringerne skal ske lokalt. Derfor indgår vi en aftale mellem den enkelte kommune og Tosprogs-Taskforcen. Kommunen får fuld frihed til at sætte mål, tilrettelægge tosprogsindsatserne og beslutte, hvornår den er klar til at modtage rådgivning. Det giver mulighed for, at kommunerne kan integrere og samtænke udviklingsinitiativer på flere områder. Det kan eksempelvis være mellem nye tosprogsindsatser og kommunens inklusionsinitiativer,” siger ministeren.

23-04-2013

Overlevering af viden kan hjælpe tosprogede børn

SFI - mundtlig overlevering af viden fra førskoletilbud til folkeskole om tosprogede elever hjælper med til, at de kan klare sig bedre i skolen og i de nationale test. Læs mere her.
11-04-2013

AC-fuldmægtige til Tosprogs-Taskforcen

Vi søger en til to AC-fuldmægtige til Tosprogs-Taskforcen. Tosprogs-Taskforcen har indledt et forpligtende samarbejde med 20 samarbejdskommuner og søger AC-fuldmægtige til at bistå Tosprogs-Taskforcens konsulenter. Læs mere her.
14-03-2013

Tosprogs-Taskforcen søger pædagogiske konsulenter

Tosprogs-Taskforcen søger to-tre engagerede pædagogiske konsulenter med stor erfaring på dagtilbuds-, fritids- og skoleområdet, der kan indgå i Tosprogs-Taskforcens udgående rådgivningsteam og yde kvalificeret rådgivning til vores 20 samarbejdskommuner.
Læs mere her
01-02-2013

Tosprogs-Taskforcen indleder samarbejde med 20 kommuner fra hele landet

Ministeriet for Børn og Undervisnings Tosprogs-Taskforce har valgt 20 samarbejdskommuner til et forpligtende samarbejde de kommende tre år. Målet for samarbejdet er at løfte tosprogede børn og unges faglighed.

I efteråret 2012 inviterede Ministeriet for Børn og Undervisning alle landets kommuner til at ansøge om at blive en af Tosprogs-Taskforcens 20 nye samarbejdskommuner. De 20 kommuner er nu udvalgt, og kommunerne og Tosprogs-Taskforcen vil frem til 2015 arbejde for at løfte tosprogede børn og unges faglighed ved at opstille klare lokale mål for et fagligt løft af de tosprogede.

Samarbejdet mellem kommuner og taskforcen skal bidrage til at udvikle de lokale tosprogsindsatser, eksempelvis gennem kompetenceudvikling og konkret rådgivning om, hvordan sproget tænkes ind i alle pædagogiske aktiviteter. 
 
13 af samarbejdskommunerne vil arbejde med tidlige og sammenhængende indsatser i dagtilbud, fritidstilbud og indskolingen, mens syv af samarbejdskommunerne vil arbejde med indsatser målrettet skolernes mellemtrin.

”Mange af de tosprogede børn og unge trives og klarer sig i dag rigtig godt i både dagtilbud, skole og fritidsordninger. Men der er stadig store udfordringer i en række kommuner, der gerne vil have rådgivning. Det kan Tosprogs-Taskforcen levere,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

”Det er mit klare mål, at alle tosprogede børn og unge skal have mulighed for at udvikle deres potentialer fuldt ud. Derfor er jeg glad for, at vi kan tilbyde samarbejdskommunerne en kvalificeret rådgivning og sparring om, hvordan de kommunale tosprogsindsatser forbedres. Jeg ser meget frem til at følge samarbejdet og få mere viden om, hvordan indsatserne virker,” siger Christine Antorini.

I udvælgelsen af kommuner har Tosprogs-Taskforcen blandt andet lagt vægt på en spredning i kommunernes andel af tosprogede børn og unge, geografisk beliggenhed og kommunestørrelse.

Tosprogs-Taskforcens konsulenter holder i den kommende tid de første møder med hver af de 20 kommuner for at formulere de konkrete indsatser, der skal bidrage til at sikre et fagligt løft af de tosprogede børn og unge.

På Tosprogs-Taskforcens hjemmeside vil du i hele samarbejdsperioden kunne følge udviklingen i de 20 kommuner.

Fakta

De 20 kommuner, der er blevet udvalgt som samarbejdskommuner, er:

  • Albertslund Kommune
  • Aalborg Kommune
  • Aarhus Kommune
  • Brøndby Kommune
  • Frederiksberg Kommune
  • Furesø Kommune
  • Glostrup Kommune
  • Guldborgsund Kommune
  • Herning Kommune
  • Horsens Kommune
  • Høje-Taastrup Kommune
  • Københavns Kommune
  • Køge Kommune
  • Odense Kommune
  • Ringsted Kommune
  • Roskilde Kommune
  • Silkeborg Kommune
  • Skanderborg Kommune
  • Slagelse Kommune
  • Vallensbæk Kommune
25-01-2013

Nyt forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning

Hvordan kan sproginddragelse og udvikling af alle elevers modersmålskompetencer være en del af den almindelige undervisning i folkeskolen? Det vil børne- og undervisningsministeren have undersøgt i et landsdækkende forsøgsprogram for 1. og 4. klasser på mere end 200 skoler. Læs mere her.
14-01-2013

Ny viden om effektfulde pædagogiske metoder

Læs Dansk Clearinghouses kortlæggelse af international forskning om inklusion og få ny viden om, hvilke pædagogiske metoder der har størst effekt. Læs mere her.
09-01-2013

Ministeriet for Børn og Undervisnings informationsmøde om tosprogede børn

MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNINGS INFORMATIONSMØDE OM TOSPROGEDE 2013
Så er vi klar med program til Ministeriet for Børn og Undervisnings informationsmøde om tosprogede elever. I år er der fokus på elevsammensætning i skolen:

TidspunktTorsdag den 7. marts - fredag den 8. marts 2013
Sted Hotel Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.
Målgruppe Beslutningstagere, administratorer, konsulenter, funktionslærere og andre interesserede.
Kursusafgift 2.680,- kr. excl. moms.
Tilmelding Du kan tilmelde dig her.
Tilmeldingsfristen er den 16. januar 2013.
11-12-2012

Skoleplaner for tosprogede børn og unge

Har din skole en plan for tosprogede børn og unge? Vi har lige lagt Hedegårdenes Skoles plan op. Måske kan du finde inspiration til din skole?
28-11-2012

Frivillige nationale test i dansk som andetsprog

Lige nu lanceres to frivillige test i dansk som andetsprog. Som noget nyt kan alle skoler bruge to frivillige nationale test i dansk som andetsprog målrettet 5. og 7. klasse. Testene kan tages frem til den 14. december 2012, og booking sker i testsystemet fra www.testogprøver.dk.

LÆRERVEJLEDNING
Samme sted ligger der en lærervejledning, der detaljeret gennemgår de forskellige trin i processen. Vejledningen til testene i dansk som andetsprog handler om, hvordan læreren kan forberede sig selv, eleverne og deres forældre på testen, støtte eleverne undervejs og tolke deres resultater. Du kan finde vejledningen her:

26-11-2012

Forlænget ansøgningsfrist for kommunesamarbejde

Som du kan læse nedenfor har Tosprogs-Taskforcen nu udvalgt ti samarbejdskommuner for perioden 2012 til 2015.
Allerede i januar 2013 udvælges yderligere 10 kommuner. Frem til den 21. december 2012 har landets kommuner derfor mulighed for at kvalificere allerede indsendte ansøgninger. Kommuner, der ikke deltog i første ansøgningsrunde, har ligeledes mulighed for at komme i betragtning med en ansøgning om at blive samarbejdskommune.
Læs mere om samarbejdet i dokumenterne:
Projektbeskrivelse for Tosprogs-Taskforcens samarbejdskommuner

Ansøgningsskema 

26-11-2012

Stor interesse for at arbejde med tidlige og sammenhængende indsatser i taskforcens ti nye samarbejdskommuner

Tosprogs-Taskforcen har udvalgt de første ti samarbejdskommuner til et forpligtende samarbejde de kommende tre år om at styrke de tosprogede børn og unges faglighed. Målet skal nås ved at sikre klare lokale mål for et fagligt løft af de tosprogede. Samarbejdet mellem kommuner og taskforce skal bidrage til at fastholde et vedvarende fokus på at udvikle de lokale tosprogsindsatser gennem fx kompetenceudvikling og konkret rådgivning om, hvordan sproget tænkes ind i alle pædagogiske aktiviteter.

”Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med samarbejdet med både kommuner og institutioner. Der er i kommunerne stor interesse for at arbejde med tidlige og sammenhængende kommunale indsatser. Det er meget positivt, da både dansk og international forskning peger på, at jo tidligere vi sætter ind med indsatser af høj kvalitet, jo større er sandsynligheden for, at indsatserne gør en forskel for det enkelt barns muligheder videre i livet” siger taskforcens leder Lise Nordvig Rasmussen.

Allerede i januar 2013 vil taskforcen udvælge yderligere ti kommuner til et forpligtende samarbejde. Frem til den 21. december 2012 vil landets kommuner have mulighed for at kvalificere allerede indsendte ansøgninger, ligesom der vil være mulighed for kommuner, der ikke deltog i første ansøgningsrunde, for at komme i betragtning med en ansøgning om at blive samarbejdskommune.

Fakta om de ti samarbejdskommuner

De 10 kommuner, som er blevet udvalgt som samarbejdskommuner er:
• Aalborg
• Aarhus
• Frederiksberg
• Horsens
• Høje-Taastrup
• København
• Ringsted
• Silkeborg
• Skanderborg
• Slagelse

De 10 kommuner er udvalgt på baggrund af kriterierne geografi, størrelse og andel af tosprogede børn og unge, ligesom det også har haft betydning om kommunerne i forvejen er deltager i Udviklingsprogrammet for styrkelse af tosprogede elevers faglighed eller i kampagnen ”To sprog – én udfordring.”

Resultaterne af indsatserne i samarbejdskommunerne vil være genstand for en løbende evaluering. Evalueringen vil dels have fokus på udviklingen i de faglige resultater og trivslen for de deltagende børn og unge, dels et fokus på at opnå viden om kendetegn ved succesfulde forandringsprocesser.

02-11-2012

Frist for ansøgning om kommunesamarbejde

7. november er der frist for ansøgning om at blive en af Tosprogs-Taskforcens nye samarbejdskommuner.
Læs mere om samarbejdet nedenfor under overskriften "Invitation til kommunesamarbejde om tosprogede børn og unge" og i dokumenterne:

Invitation til samarbejde med Tosprogs-Taskforcen
Projektbeskrivelse for Tosprogs-Taskforcens samarbejdskommuner
Ansøgningsskema

25-10-2012

Nationale test i dansk som andetsprog

Alle grundskoler kan frem til den 14. december bruge de to nye frivillige nationale test i dansk som andetsprog. Læs mere her.
11-10-2012

Invitation til kommunesamarbejde om tosprogede børn og unge

Ministeriet for Børn og Undervisning inviterer til samarbejde med 20 nye kommuner, som vil være med til at sætte fokus på tidlige og sammenhængende indsatser for tosprogede børn og unge. Målet er, at flere tosprogede børn og unge i fremtiden gennemfører en ungdomsuddannelse.

Ministeriet for Børn og Undervisning indleder nu en ansøgningsrunde, hvor alle landets kommuner kan ansøge om at blive en af Tosprogs-Taskforcens 20 nye samarbejdskommuner. Tosprogs-Taskforcen arbejder allerede sammen med flere kommuner om at styrke fagligheden for tosprogede børn og unge.

Aktiviteterne i de 20 kommuner bliver målrettet grundskoler, dagtilbud og fritidstilbud. Det giver mu-lighed for at sætte fokus på tidlige og sammenhængende indsatser for at styrke tosprogede børn og un-ges faglighed. Det kan være at understøtte tosprogede børns sproglige udvikling, kvalificere samarbejdet med forældre og samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Derudover vil der være fokus på skolernes mellemtrin. Målet er, at flere tosprogede unge i fremtiden bliver i stand til at gennemføre en ungdoms-uddannelse.

”Mange af de tosprogede børn er i dag lige så dygtige som deres kammerater, men hvis endnu flere skal have en mulighed for at klare sig godt og få en ungdomsuddannelse, kræver det en ekstra indsats. Jeg ved, at det ikke er en nem opgave, men det er helt afgørende for børnenes fremtid, at det lykkes. Det skal det nye samarbejde mellem Tosprogs-Taskforcen og 20 kommuner være med til at sikre,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini om det nye tiltag.

Samarbejdet løber over tre år og skal skabe et løft af, hvad der i dag gøres lokalt for at hjælpe tosproge-de.

FAKTA

Hvordan kan kommunerne søge om at være med?
Alle kommuner modtager pr. e-mail en invitation til samarbejdet og et ansøgningsskema.
Ansøgningsskemaet sendes til Tosprogs-Taskforcen senest den 7. november 2012.

De tyve samarbejdskommuner bliver udvalgt i november 2012. Samarbejdet mellem kommunerne og Tosprogs-Taskforcen begynder i begyndelsen af 2013 og løber frem til slutningen af 2015.

KONTAKT

Chefkonsulent Lise Nordvig Rasmussen
Leder for Tosprogsenheden
Kontor for Inklusion og Specialundervisning
Lise.Nordvig.Rasmussen@uvm.dk
Tlf.: 3392 6136

 

10-10-2012

Konkrete resultater fra Tårnby Kommune

Fra 2009 til 2011 samarbejdede Tårnby Kommune og Tosprogs-Taskforcen om at styrke tosprogede elevers faglighed.
Her kan du læse fem artikler om nogle af samarbejdets konkrete resultater
04-10-2012

Læse for at lære - funktionel systemisk lingvistik

En af de fremmeste forskere inden for systemisk funktionel lingvistik kommer til KBH 24. oktober.

 Nationalt Videncenter for Læsning inviterer af og til til små forelæsninger med nogle af de fremmeste forskere inden for læsning. Den 24. oktober kommer David Rose fra Australien. Han hører til blandt de fremmeste forskere inden for systemisk funktionel lingvistik. Rose arbejder tæt sammen med lærere og har selv undervist. Han kan derfor på fornemmeste vis knytte teori og praksis tæt sammen og vise, hvordan arbejdet kan gennemføres i praksis. Læs mere her.

14-09-2012

Deadline for tilmelding til konferencen 'Multikulturelle skoler'

Overskriften på årets 'Multikulturelle skoler' er:

Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv
Tilmelding inden 24. september
http://www.ucc.dk/videreuddannelseogkonsulentydelser/konferencer/1339679670/
 

11-09-2012

Diplomuddannelse for ledelse på skoler med tosprogede elever

Professionshøjskolen UCC udbyder en særlig efteruddannelse for ledelsen på skoler med tosprogede elever.
Målet er, at klæde skolelederne på til at gå forrest i en målrettet indsats for at øge tosprogede elevers faglighed i folkeskolen.
Der er nu en ny datoplan for efteruddannelsen, der starter i november 2012.
Sidste frist for tilmelding er 22. oktober 2012.
Læs mere om uddannelsen og se datoplanen her
29-08-2012

Samarbejde kvalificerer undervisningen

Erfaringerne fra vores samarbejdsskoler viser, at samarbejde kvalificerer undervisningen. Nu slår flere døren op til deres klasseværelser. Læs mere.
29-08-2012

Medarbejdernyt i Tosprogs-Taskforcen

Ny leder i Tosprogs-Taskforcen

Lise Nordvig Rasmussen tiltrådte den 1. august som ny leder af Tosprogs-Taskforcen. Lise er uddannet cand. scient. pol. og har i en årrække arbejdet med kvalitetsudvikling af grundskolen. De seneste år har et af omdrejningspunkterne i Lises arbejde været, hvordan vi udvikler praksisnær og anvendelsesorienteret viden om børn og unges læring, udvikling og trivsel. Lise kommer fra en stilling i Kontor for Reform af Folkeskolereform.

Tre nye konsulenter

Den 15. august bød Tosprogs-Taskforcen desuden velkommen til tre nye konsulenter. Laura Katrine Graversen er ansat som fuldmægtig i en etårig stilling. Laura er cand. scient. soc. og kommer fra en stilling som forskningsassistent på Institut for Menneskerettigheder.

Til dagtilbudsområdet har taskforcen ansat to pædagogiske konsulenter - Lillian Andersen og Mette Steen.

Lillian Andersen er pædagog fra Odense Social Pædagogiske Seminarium. Lillian har en PD i Psykologi og er masterstuderende i Børns Sprogtilegnelse. Lillian kommer fra en stilling som kommunal konsulent på dagtilbudsområdet i Odense Kommune.

Mette Steen er pædagog, har en PD i Dansk som andetsprog og er systemisk konsulent fra DISPUK. Mette har de sidste 15 år været konsulent for tosprogede småbørn i Høje-Taastrup Kommune.

Tosprogs-Taskforcen har sagt farvel til dens tidligere leder, Anja Ougaard og konsulent Ali Murat Türksal. Anja Ougaard er nu ansat som leder for Ministeriet for Børn og Undervisnings Inklusionsrådgivningsenhed. Ali Murat Türksal har fået orlov et år, da han har fået en etårig stilling som fuldmægtig i Social – og Integrationsministeriet.

06-07-2012

Lektiecaféer gør en forskel i boligsociale områder

Mange børn i boligsociale områder har behov for ekstra hjælp til skolearbejdet. Det kan de få i lektiecafeer, der ligger hvor de bor. En ny undersøgelse viser, at børnene er glade for hjælpen og mener, at de får lavet flere lektier, end de ellers ville have gjort. Læs mere.
03-07-2012

Aktionslæringsforløb på Lindeskovskolen

Alle lærere på Lindeskovskolen i Guldborgsund Kommune har deltaget i et aktionslæringsforløb med fokus på dansk som andetsprog.
I rapporten om aktionslæringsforløbet kan du få inspiration til jeres arbejde med aktionslæring.
Læs mere om Lindeskovskolens aktionslæringsforløb og hent rapporten
03-07-2012

Rapport om læreres læring gennem elevfokusering

Gennem en række interviews med de ældste tosprogede elever har en skole fra en af Tosprogs-Taskforcens tidligere samarbejdskommuner fået viden om, hvad der fra disse elevers synspunkt giver bedre læring.
I en afrapportering af interviewene kan du læse om, hvad eleverne tillægger betydning i forhold til deres skoleliv og læring.
Læs rapporten her
02-07-2012

Konference om børns sprog - Hvad virker i forhold til at understøtte børns sprog?

Ministeriet for Børn og Undervisning afholder igen i år konference om børns sprog. I år er der fokus på den nyeste viden om, hvilke pædagogiske indsatser der virker i forhold til at understøtte børns sprog. Læs mere her.
22-06-2012

Ny rappport om skole-hjem-samarbejde

Ny rapport om det gode skole-hjem-samarbejde giver masser af inspiration til, hvordan skoleledere og lærere på de enkelte skoler kan arbejde med at skabe indholdet i samarbejdet med forældre i udsatte positioner. Udgangspunktet er, at alle forældre er en vigtig ressource. Læs rapporten her.

 

22-06-2012

Nationale test i dansk som andetsprog

De nationale test i dansk som andetsprog bliver i denne uge afprøvet på skoler i hele landet. Læs mere her.
07-06-2012

Viden og erfaringer - fra Tosprogs-Taskforcens samarbejdskommuner 2009-2011

Tosprogs-Taskforcens fem samarbejdskommuner 2009-2011 deler deres viden og erfaringer. Læs dem her.
01-06-2012

Reportage, slides og fotos fra temadag om implementering og forankring af indsatser

Læs reportage og download slides fra Tosprogs-Taskforcen og DRs temadag om implementering og forankring af indsatser i DR Byen den 25. maj.
21-05-2012

Tosprogs-Taskforcen søger konsulenter

Tosprogs-Taskforcen søger et antal engagerede konsulenter til at rådgive kommuner, grundskoler, fritidsordninger og daginstitutioner om, hvad der virker i arbejdet med tosprogede børn. Læs mere her.
08-05-2012

Tosprogede elever skal være med i klassefællesskabet

Klasseundervisningen er vigtig for tosprogede elevers læring og deres mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det viser en ny stor undersøgelse, der er gennemført af SFI og EVA for Skolerådets formandskab og TosprogsTaskforcen. Læs mere.
08-05-2012

Ny film om at knække koden

'Opdagende skrivning - en vej til at knække koden' viser, hvordan børnehaveklassen på Søholmskolen i Jystrup på bare fem måneder finder en vej ind i skriftsprogsverdenen. Børnene opdager skriftens lydprincipper ved, at de selv eksperimenterer med at formidle det, de har oplevet. Opdagende skrivning er en metode, hvor børnene gennem en fælles oplevelse, samtale, modellering - tegninger og skrift, der oversættes og offentliggøres - oplever at kunne formidle det, de har på hjerte.
Børnene udvikler sig i eget tempo. De skal ikke tænke på, om det de skriver er rigtigt. De arbejder funktionelt med sammenhængen mellem lyd og bogstav og skriver sig ind i læsningen. Se filmen.
02-05-2012

Konkrete resultater fra Frederiksberg kommune

Frederiksberg kommune har i årene 2009-2011 samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen om at højne tosprogede elevers faglighed.
Læs den nye artikelsamling om resultaterne af samarbejdet her
02-05-2012

Integrationsrådet i Helsingør Kommune havde inviteret Tosprogs-Taskforcen med på deres årlige seminar i fredags. Tosprogs-Taskforcens besøg var et led i Integrationsrådets planer om en samlet strategi for undervisningen af tosprogede elever i Helsingør Kommune. Læs mere her.

24-04-2012

Program til temadag om implementering og forankring

Den 25. maj 2012 afholder Tosprogs-Taskforcen og DR temadag om implementering og forankring af indsatser. Læs mere og se programmet her.
19-04-2012

Tosprogs-Taskforcen i Danskernes Akademi


Der var fokus på god undervisning for tosprogede elever, da Tosprogs-Taskforcen deltog i DR2-programmet ”Danskernes Akademi” med overskriften Tosprogede elever.

Som et led i kampagnen ”To sprog – én udfordring” har Tosprogs-Taskforcen i samarbejde med DR lavet dvd’en ”Sproget – vejen til læring”, som blev vist som en del af programmet i ”Danskernes Akademi” tirsdag den 17. april 2012. Se programmet her

 

 

19-04-2012

Når unge er i syv sind om uddannelse

Ministeriet for Børn og Undervisning og Social- og Integrationsministeriet lancerer undervisningspakken I 7 sind

Formålet med undervisningpakken 'I 7 sind' er at hjælpe unge til valg af fremtidig uddannelse. Læs mere her.

17-04-2012

Nyt e-magasin: Fra plan til praksis

I dette det syvernde e-magasin, der udgives som led i kampagnen To sprog - én udfordring, sætter Tosprogs-Taskforcen og DR fokus på erfaringer med at gå fra plan til praksis.

Læs e-magasinet

 

 

26-03-2012

Fyraftensmøde - skole-hjem-samarbejde -traumatiserede flygtningefamilier

SKUUP indbyder til fyraftensmøde på Tjørnegårdsskolen i Roskilde den 18. april, kl. 17-19: "Traumatiserede flygtningefamilier - hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier?" Se flyer.
23-03-2012

Nye forsøg

Tosprogs-Taskforcen og Skolerådet igangsætter nye forsøg, som skal hjælpe indvandrere og efterkommere i skolen. Læs mere her.
20-03-2012

Projekt Fagligt Skole-Hjem-Samarbejde på Korsager Skole

Korsager Skole vil fremover vise forældrene, hvad der foregår i undervisningen, og hvordan forældrene kan støtte børnenes læring. Læs om deres Projekt Fagligt Skole-hjem-samarbejde her.
15-03-2012

Inkluderende undervisning - tosprogede elever

Inklusion var et af nøgleordene, da børne- og undervisningsminister Christine Antorini besøgte informationsmøde om sprog i skolen. Læs mere her.
23-02-2012

Forældreskolen

Her kan du læse, hvordan Korsager Skole og Husum Skole arbejder med integration ved i deres inddragelse af forældrene at sætte fokus på den mangfoldighed af kompetencer, en multikulturel skole afspejler. 'Forældreskolen'
17-02-2012

Temadagen 'Dansk som andetsprog - konkrete værktøjer

I fredags afholdt Tosprogs-Taskforcen og DR anden temadag om 'Dansk som andetsprog - konkrete værktøjer. Læs reportage og download oplægsholderens slides her.
27-01-2012

Førfaglige udtryk

Førfaglige udtryk er ikke en fast gruppe af ord, men det ordforråd, som det er nødvendigt, at eleven kender for at kunne arbejde tilfredsstillende med fagordene. 

Læs videre her.

26-01-2012

Nye inspirationseksempler

Der er kommet nye inspirationseksempler under skole-hjem-samarbejde organisering ledelse og DSA
24-01-2012

Konkrete resultater fra Guldborgsund Kommune

Guldborgsund kommune har i årene 2009 - 2011 samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen om at højne tosprogede elevers faglighed. Læs artikelsamling.
23-01-2012

Temadag 'Dansk som andetsprog - konkrete værktøjer'

Den 10. februar afholder DR og Tosprogs-Taskforcen anden temadag om 'Dansk som andetsprog - konkrete værktøjer'. Se programmet her.
19-12-2011

Dansk som andetsprog i årsplaner

På Selsmoseskolen i Tåstrup er der en ekstra kolonne på årsplanen, som er reserveret til dansk som andetsprog (DSA). Lene Preus og Niels Kristian Bryld, som er skolens tosprogsvejledere, fortæller, hvordan Selsmoseskolen arbejder med at få DSA ind i årsplanerne. Læs mere her.
09-12-2011

Skoleledere kvitterede for milliontilskud

Skolelederne fra de 14 involverede skoler tog godt imod nyt udviklingsprogram, som skal styrke tosprogede elevers faglighed. Læs mere.
09-12-2011

42 millioner kroner afsat til et nyt udviklingsprogram, som skal styrke tosprogede elevers faglighed. Læs mere her.

 

02-12-2011

Reportage fra anden temadag om Skole-hjem-samarbejde

01-12-2011

Anden temadag om Skole-hjem-samarbejde

Den 25. november 2011 afholdt DR og Tosprogs-Taskforcen anden temadag om Skole-hjem-samarbejde. Se billeder og læs oplægsholderes slides her.
24-11-2011

Temadag om skole-hjem-samarbejde

Tosprogs-Taskforcen og DR afholder fredag den 25. november temadag om skole-hjem-samarbejde. Det er anden temadag i den nye runde temadage for skoler tilmeldt kampagnen To sprog - én udfordring. Se program og læs mere her.
18-11-2011

Priser for de bedste historier til drengene

Christine Antorini og Uffe Elbæk uddelte for første gang Drengelitteraturprisen på i alt 40.000 kroner for tekster, som fanger drengene i fortællingernes forunderlige verden.

”Lystlæsning er en del af et godt børneliv, fordi børn har brug for gode historier i alle mulige afskygninger. Tit hører vi, at drenge er mere interesserede i computere end i bøger. De vil hellere spille Nintendo end læse. Den typiske bogdropper og læsehader er en dreng. Sådan kommer vi nemt til at forstærke de negative billeder af drenge og læsning. Med Drengelitteraturprisen får Ministeriet for Børn og Undervisning sammen med Kulturministeriet vist, at det er frugtbart at begynde et helt andet og meget mere positivt sted: Drenge elsker at læse og kan blive smittet med en galopperende læselyst. Bare de får det rigtige læsestof!”, siger Christine Antorini. Læs mere her.

16-11-2011

Tosprogs-Taskforcen forlænget

Der var grund til ekstra glæde i Tosprogs-Taskforcen i går. Børne- og undervisningsministeren og satspuljepartierne er nemlig blevet enige om at afsætte midler til en forlængelse og udvidelse af  Tosprogs-Taskforcen. Det betyder, at Tosprogs-Taskforcen frem til og med 2015 vil kunne fortsætte med at rådgive skoler og kommuner i hele landet om, hvad der kan være med til at give tosprogede elever succes i skolen. Udvidelsen af taskforcen betyder, at taskforcen fremover også kan rådgive i forhold til indsatser for tosprogede børn i dagtilbud og fritidsordninger, for eksempel hvordan pædagoger kan udvikle arbejde med sprogstimulering af tosprogede børn, og hvordan kommunen kan skabe en helhedsorienteret tilgang til børnene, så der er sammenhæng i indsatserne i dagtilbud, skole og fritidsordning.

 

Læs mere her.

11-11-2011

En skolelederes gode råd til at lave en plan

Samtidig med at Johnny Erichsen tiltrådte som viceskoleleder på Humlehøjskolen i august 2009, indledte skolen sit samarbejde med Tosprogs-Taskforcen. Målet for samarbejdet var at lave en plan for undervisningen af skolens tosprogede elever. Udfordringerne var til at få øje på. Læs mere.
10-11-2011

En skoleleder skal både kunne gå forrest og samle bagtroppen op

Skoleleder Ellis Andersen fra Selsmoseskolen i Tåstrup er meget optaget af at være en tydelig leder og motivere sine medarbejdere til at yde deres bedste. Gennem tydelig kommunikation og klare forventninger har hun skabt en skole med engagerede lærere, som brænder for de tosprogede. Læs interviewet
09-11-2011

Program for temadagen om skole-hjem-samarbejde

Tosprogs-Taskforcen og DR afholder den 25. november anden temadag i den nye runde temadage for skoler tilmeldt kampagnen To sprog - én udfordring. Temadagen sætter fokus på skole-hjem-samarbejde.
Se program her.
03-11-2011

Regeringen afsætter penge til målrettet hjælp til skoler med mange tosprogede elever

Regeringen afsætter penge til målrettet hjælp til skoler med mange tosprogede elever og store faglige udfordringer. Læs mere.
27-10-2011

Det virker at inddrage børnenes modersmål i undervisningen

Når skolebørn med anden etnisk baggrund end dansk får lov at undervise kammeraterne i arabisk eller kinesisk skrift, styrker det klassens evne til at skrive dansk. Og når eleverne får lov at bidrage til undervisningen med deres viden om ”Alfons Åberg” på arabisk, grønlandske ord for vejrfænomener
eller talemåder fra Etiopien, Kroatien eller Tyrkiet, bidrager det til, at alle bliver bedre til at forstå en dansk
tekst. Disse erfaringer fra det seksårige forskningsprojekt ”Tegn på sprog”, som løber frem til 2014, indgår i en midtvejsrapport, som udkommer om få dage. Læs mere her.
19-10-2011

Dansk som andetsprog er også mit ansvar

Efter et kursus med Anne Holmen, professor i parallelsprog på Københavns Universitet, er det for alvor gået op for Adnan Axacan, lærer på Selsmoseskolen, hvorfor det er vigtigt, at alle lærere inddrager sproget som en dimension i deres fag. Se eksempler på, hvordan Adnan indrager sproget i sin undervisning, og bliv inspireret til selv at gøre det.
17-10-2011

Fandango Mini

Nyt materiale til børnehaveklassen. Fiktionskompetence, sprogforståelse og afkodning i 0. klasse. I 1. og 2. klasse udbygges med en genrepædagogisk dimension. Omdrejningspunktet for det sproglige arbejde i Fandango Mini er bl.a. dialogisk oplæsning af nyere danske billedbøger. Se mere på Gyldendal Uddannelse.
07-10-2011

Temadag Organisering og skoleledelse

Den 30. september afholdt Tosprogs-Taskforcen i samarbejde med DR endnu en temadag i DR Byen om Organisering og skoleledelse for skoler, der er tilmeldt kampagnen To sprog - én udfordring. Læs reportage fra dagen og se program og slides fra oplægsholderne .
27-09-2011

Skolen er for alle - og forældrene en ressource

Humlehøjskolen i Sønderborg har fire mål for skole-hjem-samarbejdet. Læs dem og få inspiration til blandt andet forældrekurser i matematik og i forældre-intra.
08-09-2011

Ny gratis film - Den sproglige dimension i alle fag

Denne film består af seks kapitler fra forskellige fag, hvor lærere fra Sølystskolen i Silkeborg integrerer sprogundervisningen i fagene. Det er vigtigt for elever med dansk som andetsprog og for alle andre elever at få et solidt og aktivt fagsprog. Lærerne demonstrerer i filmen løsninger - lige til at kopiere. De viste eksempler er eksemplariske og kan tænkes ind i hvert eneste fag i skolen.  Læs mere og se filmen gratis på www.filmkompagniet.dk.
31-08-2011

Sprog på spil

Bliv inspireret til at sætte sproget i spil i forskellige pædagogiske sammenhænge. Læs Sprog på spil - At sætte viden om sprog i spil i profession og uddannelse.
17-08-2011

Tosprogs-Taskforcen og DR inviterer til en ny runde temadage i DR Byen

Tosprogs-Taskforcen har i samarbejde med DR afholdt tre temadage i DR Byen for de skoler, der er tilmeldt To sprog – én udfordring. På grund af den store efterspørgsel har Tosprogs-Taskforcen og DR besluttet at lave endnu en runde temadage. Se temaer og tilmeld din skole her.
18-08-2011

Med andre øjne

Få inspiration til interkulturel undervisning via projektet Med Andre Øjne.

Med Andre Øjne er et mangfoldighedsværktøj udviklet af professionelle teaterfolk. Med Andre Øjne giver vha. en ny identitet den enkelte deltager en fantastisk mulighed for at se verden ud fra et nyt perspektiv. Resultatet er en større forståelse af diskrimination, inklusion og mangfoldighed.

15-08-2011

Samarbejdet mellem ressourcepersoner og lærerkolleger

Ifølge en undersøgelse lavet af Danmarks Evalueringsinstitut anvender mange skoler ressourcepersoner til stor gavn for lærere og elever. Ressourcepersonerne ligger inde med en særlig viden, fx på områder som dansk som andetsprog, AKT og læsning, som de rådgiver og vejleder deres lærerkolleger ud fra. Men på mange skoler er der udfordringer i at få ressourcepersoners specialviden anvendt. Læs gode erfaringer og få redskaber til at organisere rammerne for DSA-ressourcepersonernes arbejde med at vejlede lærere og udvikle undervisningen på skolen her.
09-08-2011

Faglig læsning

Bliv inspireret til at få sproget ind i fagene via Undervisningsministeriets internetpublikation ”Læsning i fagene”Publikationen giver ved hjælp af forskningsbaseret viden om læsning faglærere og fagteam på mellemtrinnet og i udskolingen inspiration til at forbedre undervisningen i faglig læsning. I publikationen får faglærerne gennem tekst og små filmsekvenser konkrete eksempler på, hvordan de kan arbejde med at forbedre elevernes læsning i de enkelte fag.
09-08-2011

Målrettede aktionslæringsforløb har fået sproget ind i fagene og eleverne på banen på Bjergmarkskolen i Holbæk

Ansvaret for at løse udfordringerne på tosprogsområdet lå hos dansk som andetsprogslærerne. Sådan var traditionen, men dansk som andetsprogslærerne og skolens ledelse ønskede at flytte ansvaret over til faglærerne. Det springende punkt i denne proces blev aktionslæringsforløb. Læs mere.
24-06-2011

Sproget integreret i matematik

Se Niels Olesens slides fra hans workshop'Sådan får man sproget integreret i matematik'  på temadagen 'Dansk som andetsprog - konkrete værktøjer'.
23-06-2011

Skolernes evaluering af kampagnen 'To sprog - én udfordring'

Kampagnen ”To sprog – én udfordring”, der har til formål at motivere og hjælpe skoler i hele Danmark til at lave en plan for undervisningen af tosprogede elever, er blevet evalueret i maj 2011. Evalueringen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse, som alle skolerne, der har tilmeldt sig kampagnen, har fået tilsendt. 58 skoler har deltaget i evalueringen. Læs skolernes evaluering her.
08-06-2011

Den gode modtagelse

En god modtagelsesindsats har afgørende betydning for, at de nye borgere hurtigt kan blive aktive og deltagende medborgere i det danske samfund. Håndbogen ”Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne” videreformidler gode erfaringer og klare anbefalinger fra forskellige kommuner, der har systematiseret deres arbejde med modtagelsen af flygtninge. Læs den her.
07-06-2011

Visualisering - Bogstavposen

På Nordregårdskolen i Tårnby har børnehaveklasseleder Annelise Bratløv og børnehavelærer Bettina Handberg udviklet et system til visualisering af deres undervisning. Læs mere her.
30-05-2011

Sproget ind i fysik

Susanne Fjellerad, som er tosprogskonsulent i Næstved Kommune, har været konsulent på et forløb med at få sproget ind i fysikundervisningen i 9. klasse på Holsted skole i Næstved. Forsøget er planlagt, gennemført og evalueret i samarbejde med fysiklærer Mariana Stancheva og dansk som andetsprogslærer Julie Kusz.
Læs mere her.
14-04-2011

Genrepædagogik

Den australske genrepædagogik og dennes fokus på forholdet mellem sprog og læring får stigende opmærksomhed i dansk skolesammenhæng. Sølystskolen i Silkeborg er i gang med et projekt omkring genrepædagogik. Få inspiration og ideer til undervisningsforløb på Sølystskolens blog.
14-04-2011

Tosprogede elever klarer sig bedre

Pisa Etnisk 2009 viser, at det går i den rigtige retning for tosprogede elever. Andelen af elever med manglende funktionel læsekompetence er faldet med cirka 22,5 procent fra 2000 til 2009. Men den viser også, at det går for langsomt med at lukke præstationsgabet mellem etnisk danske elever og elever med anden etnisk baggrund. Læs mere her.
29-03-2011

Pædagogiske dage for kampagneskoler

Tosprogs-Taskforcen tilbyder alle kampagneskoler pædagogisk dag om skolens arbejde med tosprogede elever. Læs mere her.
02-03-2011

Evaluering af Tosprogs-Taskforcen

Midtvejsevalueringen af Tosprogs-Taskforcen er netop offentliggjort. Læs mere om midtvejsevalueringen.
17-11-2010

Redskab til sprogvurdering

Ved hjælp af en såkaldt intersprogsanalyse kan læreren få øje på elevens logiske hypoteser om sproget, systematisere sine observationer og dermed hjælpe eleven videre i hendes sprogtilegnelse. Læs mere.
26-10-2010

Pressemeddelelse

I samarbejde med DR inviterer Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce interesserede skoler til at deltage i tre temadage om undervisning af tosprogede elever. Temadagene er et led i kampagnen ”To sprog- en udfordring” og foregår i DR-Byen. Læs mere.
22-09-2010

Temadage i DR Byen

Alle skoler, der er tilmeldt kampagnen To sprog - én udfordring, inviteres til temadage i DR Byen. Læs mere.
21-09-2010

Tilbud om online lektiehjælp til tosprogede elever

Nu kan tosprogede elever få gratis online lektiehjælp tre dage om ugen. Læs mere.
15-09-2010

Ny uddannelse til skoleledere

Skoleledere fra hele landet mødes som de første kursister på en helt ny uddannelse, der skal gøre skolerne endnu bedre til at undervise tosprogede elever. Læs den officielle pressemeddelelse her.
23-03-2010

Lav en plan

Kampagnen "To sprog - én udfordring" skal motivere og hjælpe skoler i hele Danmark til at lave en plan for undervisningen af tosprogede elever. Læs mere.
09-07-2010

Udbud af opgave om udarbejdelse af hæfteserie

Tosprogs-Taskforcen, Fastholdelseskaravanen og Undervisningsministeriets kontor for vejledning ønsker i fællesskab at udarbejde og udgive en hæfteserie om brug ressourcesyn i undervisning af tosprogede. I forbindelse hermed udbydes opgaven om udarbejdelse, herunder layout og design, af materialet. Læs mere.
02-07-2010

Nyt tilbud om efteruddannelse til skoleledere

Nu kan skoleledere blive bedre rustet til at varetage de særlige udfordringer skoler med mange tosprogede elever står over for. Fra efteråret 2010 tilbydes skoleledere nye leder-diplommoduler. Læs mere.
09-06-2010

Nye værktøjskasser til skole-hjem-samarbejdet

Skolelærere og andre, der gerne vil forbedre skole-hjem-samarbejdet med tosprogede familier, kan nu hente hjælp i tre nye værktøjskasser. Læs mere.
15-06-2010

Ny film skildrer arbejdet med sprogliggørelse af matematik

Folkeskoleelevers faglighed styrkes ved at sætte ord på matematikken. Dokumentarfilmen ”Strandgårdskolen – vi læser for at lære” viser, at sprogliggørelse af faget matematik er til faglig hjælp for alle elever og særligt tosprogede. Læs mere.
10-06-2010

Ny film introducerer folkeskolen for tosprogsforældre

Filmen ”Velkommen til den danske folkeskole”  er produceret på i alt seks sprog og introducerer livet i den danske folkeskole. Læs mere.
11-03-2010

Oversættelse af introduktionshæfte til ForældreIntra

Nu kan tosprogede forældre få sproglig støtte til at komme i gang med at bruge skolens intranet. Introduktionshæftet til ForældreIntra er netop blevet oversat til seks forskellige sprog. Læs mere.
03-12-2009

Få dit arrangement i vores kalender

Skal du afholde en konference, et seminar eller andet relevant arrangement om tosprogede i grundskolen, vil vi meget gerne høre om det, så vi kan få arrangementet i vores kalender. Se her hvordan.
30-10-2009

Har din skole behov for en skole-hjem-vejleder?

Integrationsministeriet støtter igen i år etablering af skole-hjem-vejledere på skoler med mange tosprogede elever.
Bemærk, at ansøgningsfristen for 2010 er overskredet. Næste ansøgningsfrist er d. 7. januar 2011.

Læs mere om skole-hjem-vejledere
25-06-2009

De mange begreber på tosprogsområdet

Hvordan definerer Undervisningsministeriet egentlig tosprogede børn? Hvad er mellemsprog og henholdsvis simultan og successiv tosprogethed, og hvad er forskellen på sprogcenter, tosprogs-team og ressourcelærere? Læs Tosprogs-Taskforcens definitioner af de mange begreber på tosprogsområdet.
25-06-2009

Tosprogs-Taskforcens indsats i Sønderborg

Skolestyrelsens direktør Martin Isenbecker var med Tosprogs-Taskforcen i Sønderborg. Sammen med blandt andet viceborgmester Jørn Lehmann Petersen blev udfordringer og mål for kommunens tosprogsindsats drøftet.
Senest opdateret 04.06.2013
Konferencekalender
Læs om konferencer på tosprogsområdet og find materale fra tidligere afholdte konferencer i konferencekalenderen.