Ny efteruddannelse for psykologer, talehøre-pædagoger og læsepædagoger, der arbejder med tosprogede børn i grundskolen.

Tosprogs-Taskforcen lancerede i august 2011 den første efteruddannelse for psykologer, tale-hørepædagoger og læsepædagoger, der arbejder med tosprogede elever i grundskolen.

Formål

Efteruddannelsen, der er den første af sin art, har til formål at give personale fra kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR) den fornødne viden og kompetence til at kunne varetage de opgaver, der ligger i forhold til at sikre tosprogede elever med særlige behov maksimalt udbytte af undervisningen i skolen. Det drejer sig specifikt om de opgaver, personalet fra PPR har i forhold til at afdække de behov, som tosprogede elever med særlige behov har for særlige undervisningstiltag.

Uddannelsen skal også kvalificere personalet fra PPR i forhold til at vejlede lærere og pædagoger om undervisning af tosprogede elever med særlige behov og til at iværksætte særlige tiltag i forhold til elever og forældre med traumer.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen er tilrettelagt som et PD-valgmodul, svarende til 10 ECTS-points, hvor fokus lægges på de sproglige og afdækningsmæssige aspekter, samt et kursus på 30 timer, der har til formål at give deltagerne viden omkring kulturelle forhold og om arbejdet med elever og forældre med traumer.

De første moduler startede i august 2011.

Læs folder om uddannelsen her. Yderligere information kan fås ved henvendelse til konsulent i Tosprogs-Taskforcen Jonna Wrigley, e-mail: Jonna.Wrigley@udst.dk, tlf. 41 32 47 00.

 

Senest opdateret 08.09.2011
Læs om PPR-uddannelsen
Læs folder om PPR-uddannelsen her.