Dansk som andetsprog som diplomuddannelse

En diplomuddannelse er en kompetencegivende videregående uddannelse, der er normeret til 60 ECTS-point svarende til et års studium. Den henvender sig til pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre med en mellemlang videregående uddannelse.


En diplomuddannelse er i uddannelsessystemet placeret på professionsbachelorniveau, og dens primære sigte er at kvalificere medarbejdere i deres praksis inden for deres profession. Uddannelsen er formelt kompetencegivende og samtidig en god forudsætning for videre uddannelse på master- og kandidatniveau.

Du får kompetencer til at varetage sprogpædagogiske, formidlings- og rådgivningsopgaver i forbindelse med fx undervisning i dansk som andetsprog, sproglig evaluering og sprogplanlægning i institutioner og virksomheder.

Du beskæftiger dig bl.a. med:
- Intersprogsanalyse og sproglig evaluering
- Andetsprogspædagogik
- Interkulturel pædagogik og kommunikation
- Tosprogethed og tosproget udvikling

Varighed: Et årsværk svarende til 60 ECTS-point. Uddannelsen omfatter det obligatoriske modul Videnskabsteori og pædagogik, 4 faglige moduler samt et afgangsprojekt. Modulerne kan tages enkelt-vis.

Økonomi: Hvert modul koster ca. 5000 kr

Læs mere om diplomuddannelsen her

Senest opdateret 26.10.2010