Tilbud om PD-vejledermodul til DSA-lærere
Lærere med linjefag i Dansk som andetsprog (DSA) kan videreuddanne sig og lære at vejlede kolleger om, hvilke undervisningsmetoder, der er brugbare i undervisningen af tosprogede elever.
Videreuddannelsen er et pædagogisk diplom-vejledermodul som henvender sig til dansk som andetsprogslærere, der allerede har linjefagsuddannelse i DSA eller anden relevant efteruddannelse i DSA.
Efteruddannelsens faglige målsætning
Efteruddannelsens målsætning er at give deltagerne vejledning i metoder og redskaber til, hvordan de kan videregive erfaringer og gode eksempler til deres kolleger ud fra egen viden om DSA.
Det er vigtigt, at DSA bliver implementeret i alle fag, så den sproglige dimension i undervisningen af tosprogede bliver tænkt ind i al undervisning. Hermed får tosprogede elever bedre muligheder for at få det maksimale udbytte af undervisningen.
En forbedring af tosprogede elevers faglige udbytte kræver dog et tæt samarbejde mellem skolers DSA-lærere og faglærere, hvilket PD-vejlederkurset vil tilvejebringe.
Udbydere
PD-vejledermodulet udbydes i henholdsvis København ved UCC og i Århus ved UCVIA, og tilbuddet er åbent for alle, så længe der er plads.
Du kan læse mere om PD-vejledermodulet her.
Yderligere information om PD-vejledermodulet kan indhentes ved at kontakte Jonna Wrigley:
E-mail: Jonna.Wrigley@udst.dk
Tlf. 4132 4700
Senest opdateret 27.03.2012