Tosprogede lærere batter

På skoler med mange tosprogede er dansk som andetsprog en lige så integreret del af skoledagen som madpakker og frikvarterer. Det er budskabet fra tre skoleledere på tre skoler med mange tosprogede.

Når syv ud af ti elever er tosprogede, er dansk som andetsprog en fuldstændig naturlig del af skolen. Det er virkeligheden på Rådmandsgades Skole, hvor der er en lærer, der er uddannet i dansk som andetsprog, på hvert eneste klassetrin.

”Uddannelsen i dansk som andetsprog er helt afgørende. I øjeblikket har jeg kun en eneste lærer, der ikke er uddannet i dansk som andetsprog. Alle har været på kursus i det, og flere har det som linjefag fra seminariet. Vi er nødt til at være dygtige til den her vinkel,” siger skoleleder Lise W. Egholm.

Derudover er skolens forskellige elevnationaliteter også godt repræsenteret på lærerværelset, hvor der er lærere med palæstinensisk, irakisk, libanesisk, pakistansk, somalisk, tyrkisk og dansk baggrund.

”Tosprogede lærere og pædagoger er en helt naturlig del af vores skole. Det rykker – også ved holdninger  at der er tosprogede lærere på lærerværelset. De kan gøre en masse pædagogisk i forhold til både elever, kolleger og forældre. Og så er de nogle helt uvurderlige rollemodeller på en Nørrebro-skole som vores,” -siger Lise W. Egholm.

Slå over i et andet sprog

Samme oplevelse har Jens Raahauge, der leder Holmegårdsskolen i Kokkedal. Her er omkring 80 procent af lærerne uddannet i at undervise tosprogede. Seks af skolens 54 lærere er selv tosprogede og har henholdsvis kurdisk, tyrkisk, arabisk og syrisk baggrund.

”Jeg tror, det betyder meget for både børnene og skolen, fordi de tosprogede lærere er rollemodeller, og fordi vi en gang i mellem kan slå over i et andet sprog. Det kan afværge og løse mange konflikter og misforståelser. Desuden kan de nemmere lytte sig ind på forskellige sproglige fejl og finde årsagen, som måske ligger i oversættelsen,” siger Jens Raahauge.

Som undervisere i dansk som andetsprog har de tosprogede lærere en fordel, fordi de kan bruge elevernes modersmål og forklare noget eller spørge ind til detaljer.

Når DSA-lærerne opruster

På Skolen ved Gurrevej i Helsingør har 12 lærere ud af 56 dansk som andetsprog. Lærerne i dansk som andetsprog har et meget aktivt fagudvalg, der gør et stort arbejde ud af at informere skolens øvrige lærere. En af pointerne er at få alle faglærere til at inddrage lærerne i dansk som andetsprog i planlægningen af deres undervisning.

”Hvis eleverne skal have maksimal glæde ud af undervisningen i dansk som andetsprog, så kræver det et godt og tæt samarbejde mellem faglærerne og lærerne i dansk som andetsprog. Faglærerne, der måske ikke umiddelbart synes, at det sproglige er deres bord, skal hives med. For eksempel kræver en time i fysik tit det dobbelte af en tosproget elev. For først skal han eller hun rent sprogligt forstå, hvad der foregår. Først derefter skal de sætte sig ind i det fysikfaglige,” forklarer tidligere skoleleder Anne Berglund.

I hendes kommune – Helsingør – tager man i skoleåret 2009-10 hul på en massiv efteruddannelse af lærerne. Hver eneste lærer på skoler med mange tosprogede får 30 timer i løbet af året til et kollektivt kompetenceløft. De bliver blandt andet undervist i dansk som andetsprog, forældresamarbejde med tosprogede og medborgerskab. Alle små kurser bliver fulgt op med studiekredse, hvor lærerne, der er uddannet i dansk som andetsprog, er tovholdere.

Af journalist Signe Eriksen Tonsberg