Sikkert fra børnehave til skole

Personalet i børnehaverne ved en masse om, hvad børnene kan, og hvilke udfordringer de har. Inden barnet skal begynde i skolen, er det derfor vigtigt, at børnehaven giver deres viden om barnet videre til skolen. På den måde bliver skolestarten så let som muligt. Tosprogs-Taskforcen har en række forslag, der kan være med til at sikre en optimal overgang fra børnehave til skole:

Systematiske overleveringer

Det er op til den enkelte kommune, hvordan oplysninger overleveres, men Tosprogs-Taskforcen foreslår, at kommunen laver en fast procedure. På den måde er kommunen sikker på, at alle de relevante oplysninger kommer fra børnehaven til skolen.

Live-overleveringer sparer tid og besvær

Modelfoto

For at sikre, at overleveringerne forløber så effektivt som muligt, er Tosprogs-Taskforcens råd, at dagtilbuddet og skolen mødes. Det personlige møde mellem parterne sparer tid og misforståelser, og det er med til at sikre, at alle relevante informationer om den nye skoleelev kommer med.






Forældrene skal inddrages

Når børnehaven mødes med skolen for at give oplysninger om barnet videre, er det en god ide at tage forældrene med. På den måde melder man også klart ud til forældrene, at de spiller en vigtig rolle i den videre skolegang.

Pædagoger på skolebænken

Pædagogerne i børnehaverne skal have bedre redskaber til at håndtere arbejdet med de tosprogede elever. Hvis pædagogerne får efteruddannelse i tosprogethed og interkulturalitet, er det med til at sikre, at arbejdet med de tosprogede børn bliver endnu mere professionelt.

Senest opdateret 17.05.2013
Hvad er vigtigt i overgangen?

"I arbejdet med tosprogede familier, er man ofte nødt til at satse på de menneskelige relationer i stedet for på blanketter, " siger Jens Raahauge skoleleder på Holmegårdsskolen. 
Læs interview med tre erfarne skoleledere.