Mentorordninger giver resultater

Mentorordninger kan hjælpe tosprogede elever, der ellers har svært ved at komme i gang med eller gennemføre en ungdomsuddannelse på egen hånd. En mentor kan i princippet hjælpe den unge tosprogede med alt fra at vælge uddannelse til at finde en bolig.

Modelfoto

Faktisk skal alle kommuner etablere mentorordninger for de elever i 9. klasse, som kan få vanskeligheder ved overgangen til de erhvervsrettede uddannelser. Det står i bekendtgørelsen om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 

Mentorer hjælper unge videre

Mentorforløbet består typisk af en løbende, forholdsvis uforpligtende kontakt mellem mentor og den unge. Mentoren hjælper den unge med at navigere i valg af uddannelse og holder i det hele taget øje med, hvordan den unge har det. Mentoropgaverne kan bestå af alt fra at spørge til den unges planer og problemer, hjælpe med at finde praktikplads eller bolig til at sende en sms, der husker den unge på et møde.

Alle kan blive mentor

Det er kommunens opgave at sikre, at mentoren kan løfte opgaven, så han eller hun er med til at hjælpe den unge. Alle mennesker kan blive mentorer, men det er typisk personer, der allerede arbejder med de unge i forvejen:
• Lærere
• Studievejledere
• Arbejdsgivere
• Socialrådgivere
• Sportstrænere
• Studerende (lærer eller pædagog typisk)
• Spejderledere
• Ældre elever 

Mentorkurser

I nogle kommuner holder man et mentorkursus, hvor de nye mentorer får redskaber til at blive gode mentorer. Dette er ikke obligatorisk.

Undervisningsministeriet har gennemført forsøg med mentorordninger på syv centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning i 2005-2007. Formålet med forsøget har været at afprøve forskellige modeller for mentorordninger med henblik på at vurdere, hvorvidt mentorordninger er en virkningsfuld vejledningsmetode til fastholdelse af unge i ungdomsuddannelserne. Evalueringen af ordningerne viser, at fire ud af fem af de unge har gennemført mentorforløbet, og at målene for projektet er nået.