Rollemodeller og teater sætter spot på fremtidsmulighederne

De fleste unge har brug for at spejle sig i andre, når de skal vælge uddannelse og fremtid. Det gælder også tosprogede unge – og deres forældre, når de skal være med til at lede deres børn i den rigtige retning.

Derfor har Integrationsministeriets kampagne ’Brug for alle unge’ og andre kommuner og skoleformer skabt korps af rollemodeller – både unge og forældre – som rejser landet rundt og fortæller om deres egne erfaringer.

Modelfoto

’Brug for alle unge’ har også etableret debat-teaterstykker, der sætter fokus på konflikter i etniske minoriteters hjem.

Rollemodellerne er levende beviser på, at man godt kan have succes på en uddannelse. Erfaringerne viser, at når tosprogede unge møder andre, der ligner dem selv – og som er i gang med noget, der lykkes – åbner de sig mere for nye idéer.

Det gode forbillede

Rollemodellerne er eksempler på, at man kan lykkes, selvom udfordringerne er store. De rådgiver andre tosprogede og fortæller deres personlige historier om alt fra uddannelsesforløb til fodboldtræning. Rollemodellerne kan blandt andet bruges i fora, hvor man ønsker at debattere forskellige emner, som kan være svære at tage fat på.

Der er både unge rollemodeller og forældrerollemodeller.

• De unge rollemodeller er etniske minoriteter, som er i gang med eller har gennemført en uddannelse. De besøger uddannelser, ungdomsklubber og foreninger over hele landet. Rollemodellerne er under uddannelse til alt fra tømrer til cand. mag., og de er med til at få de unge til at se, at der findes mange forskellige uddannelsesmuligheder. Rollemodellerne viser også eleverne, at skolegang kan være forbundet med succes.
• Forældrerollemodellerne har selv børn under uddannelse. De tager ud til arrangementer, hvor de møder forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Her taler de for eksempel med forældrene om, hvordan de kan støtte deres barn, mens det er i gang med en uddannelse.

Publikum bestemmer slutningen

’Brug for alle unge’ har arrangeret en teaterforestilling, hvor publikum er med til at bestemme handlingen. Teateret kaldes forumteater, fordi det netop er med til at skabe et forum, hvor man diskuterer handlingen i teaterstykket. Forumteateret turnerer rundt på skoler landet over.

Selve stykket handler om nogle af de problemer, som opstår både mellem forældre og børn, men også mellem forskellige kulturer. Forumteateret er med til at skabe debat om nogle af de konflikter, som opstår i etniske minoritets familier, når børnene skal tilpasse sig forskellige kulturer.

Først spiller skuespillerne et par scener og bagefter kommer publikum med forslag og gode råd til, hvordan nogle af de konflikter, der opstår i handlingen, kan løses. Bagefter indarbejder skuespillerne rådene i handlingen og spiller scenerne igen.