Kreativ kommunikation giver bedre forståelse

Skolernes største udfordring i kommunikationen med tosprogede forældre er at sikre sig, at forældrene forstår, hvad personalet informerer dem om. Melder forældrene for eksempel ikke tilbage på skriftlige beskeder fra skolen eller stiller uddybende spørgsmål til et forældremøde, kan det være fordi, de ikke forstår, hvad der bliver talt om. Derfor er det vigtigt, at skolen formulerer sig enkelt og tydeligt i al kommunikation med forældrene og for eksempel undgår tvetydige begreber og forvirrende sproglige billeder. I stedet kan lærere og skole-hjem-vejledere arbejde med, hvordan de formidler deres budskaber. For eksempel kan tegninger eller billeder understøtte den skriftlige besked. Til forældrearrangementer kan man tage forældrene med til en idrætstime eller vise dem fysiklokalet, frem for at fortælle dem om undervisningen. Den slags visualiseringer giver en større forståelse.

Flere fysiske møder med tolk

Det er en god idé, at skolerne prioriterer at mødes ansigt til ansigt med forældrene. Ved et fysisk møde er det nemmere at registrere, om forældrene forstår budskaberne. Samtidig kan lærerne, pædagogerne eller skolelederen vise forældrene, hvordan tingene foregår på skolen. Det kan også være en god idé at invitere en tolk til mødet, så alle parter forstår hinanden, og der bliver en ligeværdig kommunikation mellem forældre og lærere. Hvis forældrene har svært ved at forstå dansk, bør skolen altid sørge for, at der er en tolk til stede.

Sedler skal være enkle

I nogle situationer har skolen brug for at sende sedler med hjem til forældrene. For eksempel når der skal indkaldes til forældremøder, eller hvis børnene skal på tur eller medbringe bestemte redskaber til undervisningen. Når lærere og andre skriver til tosprogede forældre, kan det være en god idé at: 

• Skrive i korte og enkle sætninger
• Bruge illustrationer som tegninger eller billeder 
• Oversætte om nødvendigt
   

Udvidede forældremøder

Abildgårdskolen i Odense har gennem mange år udviklet skole-hjem-samarbejdet med tosprogede forældre. Skolen har blandt andet droppet de traditionelle forældremøder til fordel for nogle mere gennemtænkte og visuelle forældrearrangementer. Frem for at holde et aftenmøde inviterer skolen forældrene til at overvære en del af timerne på en almindelig skoledag. På den måde opdager forældrene for eksempel selv, hvorfor det er vigtigt, at eleverne møder til tiden, når en time begynder, hvorfor en matematiktime uden lineal ikke dur og de ser, hvordan en idrætstime forløber.

”Vi lægger stor vægt på at gøre det visuelt for forældrene, hvad der foregår på skolen og dermed skabe større forståelse og grobund for samarbejde,” fortæller afdelingsleder på Abildgårdskolen Meta Hedegaard.

Andre redskaber

• Integrationsministeriet har i samarbejde med Skole og Samfund, UC2, professionshøjskolen København og UC-Lillebælt iværksat projektet ’For-di’ om kommunikation med tosprogede forældre. Formålet med projektet er at give forældre, lærere, skoleledelse og den kommunale skoleforvaltning inspiration til at udvikle skole-hjem-samarbejdet. 
• Skole og Samfund og UC2 har sammen med Dansk Flygtningehjælp lavet folderen ’På bølgelængde’ på baggrund af projektet af samme navn. Formålet er at øge dialogen mellem professionelle og tosprogede forældre. 
• Odense Seminarium har med projektet ’Når lærere samarbejder med forældre’ udviklet en skole-hjem-didaktik, der kan danne grundlag for undervisning i skole-hjem-samarbejde på læreruddannelsen.