Klar tale og sjove møder

Et godt skole-hjem-samarbejde med tosprogede familier kræver klare budskaber, alternative møder og hjemmebesøg. Det er erfaringerne hos tre skoleledere fra tre skoler med mange tosprogede elever.

Pædagogsandwichen er død – eller den skal i hvert fald bruges med omhu. Den velkendte tankegang, at man skal pakke en negativ besked ind i to positive, duer ikke, når det handler om tosprogede familier. Det er erfaringen hos både Jens Raahauge, Anne Berglund og Lise W. Egholm, der alle er skoleledere på skoler med over en tredjedel tosprogede.

Lise W. Egholm peger på, at den traditionelle skolemåde at kommunikere på ikke er tydelig nok i forhold til mange tosprogede familier. Det betyder, at skolen og familien ofte misforstår hinanden.

”Vi er for uklare, og det er ikke godt nok. Når jeg indskriver børn i børnehaveklassen, siger jeg til forældrene, at nu siger de samtidig ja til at komme på skolen fire gange om året – til to møder om deres eget barn og to møder om klassen,” siger Lise W. Egholm.

Hjem til folk

Hun mener det med fremmødet alvorligt og følger personligt op på statistikken for alle Rådmandsgades Skoles 30 klasser. De familier, der udebliver gentagne gange fra møder på skolen, tager hun hjem og besøger.

”Et hjemmebesøg af enten mig og en tosproget lærer eller to lærere kan være en god investering, for så har man pludselig kontakt med familien, har drukket the og kysset på kinder, og så begynder moren måske at komme på skolen, fordi hun føler sig tryg,” forklarer hun.

Samme erfaring har Jens Raahauge, der er skoleleder på Holmegårdsskolen i Kokkedal. Han benytter sig også meget af hjemmebesøg, som han har gode erfaringer med. Skolen gør meget for at få forældrene på banen for eksempel har man lavet en målrettet forældreuddannelse, hvor forældrene bliver inviteret klassevis nogle aftener. Her bliver de undervist i, hvordan de støtter deres barn bedst muligt.

”Vi fortæller for eksempel forældrene, at de skal give deres børn ro til at lave lektier, at de skal rose deres børn og lægge mærke til det, børnene kan, i stedet for det de ikke kan. Vi opretter også en lektiecafe på hvert klassetrin, som bliver obligatorisk for nogle elever, og hvor forældrene kan komme med,” forklarer Jens Raahauge.

Projekt ’Perspekt’

På Skolen ved Gurrevej i Helsingør har man kørt et stort pilotprojekt i indskolingen kaldet ’Perspekt’. Det handler meget kort fortalt om, at udvikle elevernes personlige og sociale kompetencer, for når de er på plads, kan eleverne lære meget bedre. I den forbindelse har forældrene også været på kurser for at lære, hvordan de kan opdrage og styrke de personlige og sociale kompetencer hos deres børn.

”Projektet har givet et fantastisk forældresammenhold. De mødes i fritiden og spiser sammen og laver ting sammen på tværs af kulturel baggrund. Det kan give et fantastisk skoleforløb, for hvis der opstår en konflikt, så vil forældrene bare ringe til hinanden og tale om det,” siger tidligere skoleleder Anne Berglund.

Forældrene ind i klasserne

På Rådmandsgades Skole prøver man også at inddrage de tosprogede forældre som en ressource i undervisningen. Der har for eksempel været forældre og fortælle om den landsby i Tyrkiet, de kommer fra eller om krigen i Beirut. Skolen laver også etniske aftener et par gange om året på henholdsvis somali og arabisk, hvor uddannelse og opdragelse er på dagsordenen.

”For eksempel har vi haft en erhvervsvejleder til at fortælle om alle de forskellige uddannelsesveje, der er. Dér oplevede jeg en masse mødre, der blev begejstrede over mulighederne for deres børn. For eksempel da det gik op for dem, at lægestudiet ikke er den eneste vej til et job med kittel,” fortæller Lise W. Egholm.

Pokkers afhængige af sprog

Sproget er og bliver en af de største barrierer i skole-hjem-samarbejdet med tosprogede familier.

”Jeg oplever det som en voldsom udfordring, at der er nogen forældre, jeg ikke kan tale med, fordi de ikke kan dansk. Der er masser af situationer, hvor man kan klare sig fint uden sprog. Dér, hvor det er vanskeligt er, når jeg skal hjælpe med at løse et problem, som deres barn har. Så er vi pokkers afhængige af et fælles sprog,” siger Jens Raahauge fra Holmegårdsskolen.

Han ser det som en stor styrke, at skolen efterhånden har fået mange tosprogede lærere, der kan træde til og tolke, når det brænder på.

Af journalist Signe Eriksen Tonsberg