God skoleledelse handler om rød tråd, fællesskab og faglighed

Skoleledere på skoler med mange tosprogede kan med fordel fylde værktøjskassen med rummelighed, fagligt fokus og kreative løsninger. Her giver tre skoleledere fra tre skoler med mange tosprogede deres bedste ledererfaringer videre.

Rummelighed, skarpt fagligt fokus og en skovlfuld gå-på-mod er tre uundværlige stykker værktøj i baglommen, når man er skoleleder på en skole med mange tosprogede. Det står klart, når man har talt med Anne Berglund, Lise W. Egholm og Jens Raahauge, der alle er skoleledere på skoler med over en tredjedel tosprogede elever.

”På en skole med tosprogede er en skoleleders vigtigste opgave at påvirke lærere og pædagoger til at have en inkluderende pædagogik. Det duer bare ikke, hvis grundholdningen er, at ’hvis bare læreren kommer af med den og den elev, så kan man passe sit arbejde’. Vi har de elever, vi har, og nogle af dem er fra nogle andre lande. Det er udgangspunktet,” siger Lise W. Egholm, der er skoleleder på Rådmandsgades Skole på Nørrebro. 

At der er tosprogede elever, skal altså gennemsyre tankegangen på skolen

”Det skal ikke være tre søde lærerinder, der tager sig af skolens 12 procent tosprogede. Mit råd er, at det at arbejde med tosprogede skal drøftes i hele personalegruppen og tygges igennem på kryds og tværs. Det skal gennemsyre skolen, at man nu har en elevgruppe, der har nogle andre behov, så man finder ud af, hvordan man løser det bedst,” siger Lise W. Egholm.

Mere faglighed

Hendes kollega Anne Berglund, der tidligere var skoleleder på Skolen ved Gurrevej i Helsingør, ser det også som en af skolelederens største opgaver at få efteruddannet og motiveret lærerne, så alle elever kommer med, og ingen bliver opgivet.

”En af de største udfordringer er at få styrket de tosprogedes faglighed og indlæring. Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Vi kan se, at halvdelen af de tosprogede, der forlader folkeskolen, ikke har kompetencer til at klare en ungdomsuddannelse. Det vil jeg bryde. De tosprogede børn er præcis lige så begavede som danske børn, og de skal klare sig lige så godt,” siger Anne Berglund.

For hende handler det om at få ressourcer til at opkvalificere lærere i dansk som andetsprog og i at skaffe kvalificerede lærerkræfter – især tosprogede lærere. 

Drop fordommene

Syd for Helsingør i Kokkedal ligger Holmegårdsskolen, hvor Jens Raahauge er leder. Han mener, at det er vigtigt, at skolen ikke i det daglige ser på eleverne som tosprogede eller etsprogede.

”Det er mennesker, som vi skal give den bedst mulige udvikling,” siger Jens Raahauge, der tror på, at man skal tænke alternativt og satse for at løse udfordringerne.

”Min filosofi er, at en medarbejder, der ikke har begået en stor fejl i løbet af et år, ikke har satset stort nok. Man får kun succes, hvis der er plads til fejl. Og som leder går jeg selv foran og satser – og laver fejl. Den holdning giver en kultur, hvor der er plads til debat og diskussion,” siger Jens Raahauge.

Han arbejder meget for at etablere fællesskaber på og uden for skolen – mellem eleverne, mellem lærerne, i lokalmiljøet omkring skolen og mellem forældrene. Det sker for eksempel ved at lave alt fra temaaftener og bankoarrangementer på skolen til en kæmpekulturfestival i lokalområdet og til at sørge for, at de lokale familier får tilbudt en naturuddannelse og adgang til en køkkenhave.

”Det er ikke den enkelte, der skal være stærk for at komme med i fællesskabet. Det er fællesskabet, der skal være stærkt for at rumme alle. Som skoleleder er man ude af stand til at stå for rummelighed og integration, hvis man ikke selv kan rumme det anderledes,” siger Jens Raahauge, der peger på, at han selv lærer meget af de tosprogede familier - for eksempel om loyalitet og respekt.

”Jeg undgår for eksempel at indkalde en tosproget familie til en skideballe på mit kontor. For i mange andre kulturer er det en mastodontisk krænkelse at blive sat på plads af en autoritet som en skoleleder - og så endda på udebane. Derfor har jeg valgt at tage de fleste af de svære samtaler hjemme hos familierne. Det er udtryk for respekt,” forklarer Jens Raahauge.

En rød tråd

Hans kollega på Nørrebro Lise W. Egholm bruger også hjemmebesøg. Og så har hun gode erfaringer med at skabe en tydelig rød tråd i skolens holdninger.

”Jeg går ikke ind for kæft og trit. Men jeg går en hel del ind for retning. Der er 62 forskellige lærere og pædagoger på vores skole. Det er mænd og kvinder, unge og gamle, tosprogede og danske. Derfor gælder det om at have nogle fælles holdninger. Allerede i 1996 lavede vi en lille multikulturel håndbog, som beskriver skolens holdning til badning, ramadan, hjemkundskab, deltagelse i kristendomsundervisning og alle de ting, der voldte problemer for vores familier og børn. Den debat har vi løbende kørende. Det vigtige er, at vi skal være helt skarpe på, at det ikke er lærer Hansen, der skal afgøre de her ting, men at SKOLEN har en holdning,” siger hun.

Af journalist Signe Eriksen Tonsberg