At få eleverne på banen

Målrettede aktionslæringsforløb har fået sproget ind i fagene på Bjergmarkskolen i Holbæk

Ansvaret for at løse udfordringerne på tosprogsområdet lå hos dansk som andetsprogslærerne. Sådan var traditionen, men dansk som andetsprogslærerne og skolens ledelse ønskede at flytte ansvaret over til faglærerne. Det springende punkt i denne proces blev aktionslæringsforløb.

Idekataloger til alle fag

Forud for beslutningen om at få ansvaret for dansk som andetsprog lagt ud til faglærerne lå et års forarbejde, hvor et udvalg af lærere bl.a. oprettede et idekatalog. Idekatalogerne blev inddelt efter fag og efter den læsefase, eleverne befandt sig i. Kataloget omfattede læsestrategier, memorycards, mindmaps m.m. Gode materialer, der tog udgangspunkt i cooperativ learning, og som var målrettet de enkelte fag.  Og endelig gik skolens DSA-lærere, naturvejleder og læsevejleder sammen i et aktionslæringsteam, der satte sig ind i processen omkring aktionslæringsforløb. En af drivkrafterne bag indførelsen af aktionslæring er DSA-lærer Ann Kathrine Mogensen.

Mod til at vende bøtten

Skolen formulerede en projektbeskrivelse til et indsatsområde i skolens virksomhedsplan, der var gældende for alle på skolen. Alle skulle være med, men samtidig var holdningen, at virksomhedsplanen skulle være rummelig for lærere såvel som elever. Planen var ikke enten eller. De tosprogstimer, der hidtil havde været til rådighed og var blevet fordelt på klasserne efter behov, blev nu alle konverteret til aktionslæringstimer. Skolen ønskede med denne ordning at give den enkelte faglærer værktøjerne til fx selv at kunne udvide en elevs begrebsverden i stedet for at sende opgaven videre til en DSA-lærer.

Målet at fokusere på læreres læring

Målet var at fokusere på lærernes læring. Dreje fokus hen på lærerens undervisningsmetoder og at udvikle dem. Hvordan kan en rigtig god undervisning gøres endnu bedre for eleverne? Hvordan opnår man fx, at eleverne får mere taletid og læreren mindre? Et af svarende for Bjergmarkskolen blev den mere elevcentrerede undervisning cooperative learning. Strukturerne i læringsstilen cooperative learning hjælper med at få eleverne mere på banen.

Inspirationsdagen

Ved skoleårets start lagde man ud med en inspirationsdag. To foredragsholdere fra UCC blev tilknyttet dagen, Ingerlise Lund fortalte om læsning i alle fag, og Mette Ginman tog sig af tosprogsvinklen og de naturfaglige fag.

Aktionslæringforløb i praksis

Forud for et forløb udfylder faglæreren et evalueringsskema. Skemaet tydeliggør, hvad det er, der skal sættes ind overfor i klasseværelset. Efterfølgende bliver besøget rundet af med en didaktisk samtale, og her udfylder man på ny evalueringsskemaet i fællesskab. Forløbet kan gentages flere gange.

Som eksempler på, hvordan en skole kan gribe et aktionslæringsforløb an, nævner Ann Kathrine Mogensen følgende modeller for organisering af dette:

1. Observation og efterfølgende refleksion: Lærerne kan få besøg af en fra aktionslæringsteamet i deres undervisning og efterfølgende få evalueret deres undervisning. Målet er i samarbejde at få inspiration til metoder til at opnå bedre resultater på klassen som helhed. 
2. Modellering: En DSA-lærer fra aktionslæringsteamet kan undervise, mens faglæreren er til stede. Dette for at vise læreren, hvilke metoder han eller hun kan bruge for at få sproget ind i faget. Denne model er med til at fjerne fokus fra den oplevelse, at det er den enkelte lærers undervisningsform, det er galt med. Modellen skal være medvirkende til at inspirere læreren til at benytte sig af andre arbejdsredskaber.
3. Endelig havde Bjergmarkskolen mulighed for at få besøg af to eksterne konsulenter, Lone Wulf og Stine Kragholm Knudsen, UCC. De fungerede som et godt alternativ til skolens egne DSA-lærere, fordi de som eksterne er uvildige og dermed fremstår ufarlige at få ind i klasselokalet.

Hvad har det ført med sig – på skolen og på kommunalt plan?

Aktionslæringsforløbet på Bjergmarkskolen er et selvstændige projekt, der er betalt af skolens egen lomme.

• Investeringen har forbedret den enkelte læreres kompetencer i forhold til at løse de udfordringer, der kan opstå i en klasse. Det har derudover betydet, at skolens lærere ikke længere er afhængige af altid at skulle inddrage en DSA-lærer. Lærerne tager nu selv hånd om at inddrage sproget som en dimension.
• På kommunalt plan har det ført til, at der er blevet beskrevet en integrationsstrategi. Integrationsstrategien har betydet, at mange lærere fra Holbæk kommunes skoler med flest tosprogede elever får et 30-timers DSA-kursus.

Hvad skal der til for at få succes?

 • Det er vigtigt, at man på den enkelte skole er parat. Hvad der har været en succes på Bjergmarkskolen, er ikke nødvendigvis en succes på andre skoler. Succesen er betinget af, at skolen er parat, tager ejerskab til opgaven - at skolen vil det.

• På lærerniveau handler det om en holdningsændring til undervisningen. Man kan ikke flytte viden, der står på tavlen over i elevernes hjerner. Den proces er langt mere kompleks, og det er afgørende, at lærerne indser at denne proces er foranderlig.

Bogsystemer, der understøtter processen

Ingerlise Lund m.fl.: Plot4. Alinea, 2011.

Kontaktpersoner

Skole-hjemvejleder og DSA-lærer, Ann Katrine Mogensen, mobil: 7236 7398, annhm@holb.dk
Afdelingsleder Bente Selvager, Tlf. 7236 7020 eller mail bjergmarkskolen@holb.dk