Holderundervisning som forberedelse til klasseundervisning

På Brændgårdskolen i Herning Kommune har de holdundervisning for de tosprogede elever, som ikke har alderssvarende danskkompetencer. Her arbejder de med førfaglige begreber og forforståelse for at sikre, at de tosprogede elever har samme niveau som deres klassekammerater, når de kommer til klasseundervisningen.

Holdundervisning forbereder eleverne til den almindelige undervisning

På Brændgårdskolen har de flere tosprogede elever, som ikke har aldersvarende danskkompetencer.
For at sikre, at disse elever bliver klar til den almindelige undervisning, bliver de samlet i hold efter almindelig skoletid. Ellen Troelsen, DSA-lærer, sørger for tæt samarbejde med den/de relevante faglærere. Det gør hun for at sikre, at der er mest mulig sammenhæng mellem holdundervisning og klasseundervisning.

Målgruppe og formål

Ellen fortæller, at målgruppen er de tosprogede elever, der har behov for supplerende undervisning i DSA. Det vil sige, eleven har brug for ekstra sproglig hjælp, som han/hun ikke kan få i den almindelige klasseundervisning. Formålet med den supplerende holdundervisning er, ifølge Ellen Troelsen, at sørge for, at eleverne har samme forudsætninger for at kunne deltage i den almindelige undervisning som deres klassekammerater.

Eksempel på et konkret forløb

Adspurgt om, hvordan hun planlægger, kommer Ellen med følgende eksempel. Det konkrete forløb foregik over to uger med en dobbelttime om ugen. Hun fortæller, hvordan hun kontaktede klassens dansklærer et par uger inden, det nye forløb begyndte. Dansklæreren orienterede Ellen om, hvad hun havde tænkt, at eleverne skulle arbejde med i den almindelige undervisning. Derefter planlagde Ellen holdundervisningen.

Forberedelse til holdundervisning

Ellen læste først den roman, som dansklæreren havde valgt til undervisning. Undervejs skrev hun ord, begreber, vendinger og ordsprog ned, som hun fandt relevant at arbejde med i holdundervisningen. Det var ord, som hun vurderede, at det konkrete hold, som hun kendte godt, ikke ville kende. Ellen anskue-liggør det sådan: ”Man kan ikke bare genbruge en liste over ord. Man bliver nødt til at se på den bog og de elever, som det handler om”

Holdundervisningens opbygning

Ellen fortæller videre om, hvordan de arbejdede med disse ord i holdundervisningen. Hensigten var, at de tosprogede elever, som deltog, lærte dem at kende. De i alt fire timer foregik med en vekslen mellem oplæg fra Ellen, diskussion på holdet og øvelser. Hun understreger flere gange vigtigheden af, at eleverne skal være aktive og bruge ordsprogene selv, hvis de skal lære dem. Ellen uddyber to konkrete øvelser, som hun lavede med holdet. De handlede begge om, hvordan eleverne arbejder med ordsprogene i romanen.

Hvilke ordsprog matcher situationen

Den første dobbelttime brugte Ellen noget af tiden på at fortælle om ordsprog generelt. Som en del af dette snakkede holdet om, hvilke ordsprog der ville matche en tilfældig situation. Som fx da en lærer kom ind, mens de tilfældigvis snakkede om ham. Så spurgte hun eleverne: ”Når han nu kommer lige som vi snakker om ham, hvilket ordsprog minder det jer om?” Hvortil eleverne kunne svare: ”Når man snakker om solen, så skinner den” eller lignende ordsprog. På den måde blev holdet introduceret til ordsprogene.

Puslespil med ordsprog

I den anden øvelse, foregik som en del af undervisningen ugen efter, hvor holdet lavede puslespil af ordsprog. Ellen klippede de samme ordsprog op i to dele. Fx blev ordsprogene ”når man snakker om solen, så skinner den” og ”en fugl i hånden er bedre end ti på taget” opdelt i ”ti på taget,” ”når man snakker om solen,” ”en fugl i hånden er bedre end” og ”så skinner den.” Det var så elevernes opgave at samle dem korrekt igen ved at bruge deres allerede opnåede viden samt logiske sans.

Ellen fortæller, at eleverne ved at arbejde på disse måder får hørt og brugt ordsprogene flere gange. Dermed opnår de en forforståelse, som matcher deres klassekammerater, så de kan indgå i den almin-delige undervisning på lige fod med dem.

Tre gode råd fra Ellen

1. Hvis det kan være elevernes egne faglærer, som varetager holdundervisningen, er det bedst.
2. Hvis det er en anden lærer, som i dette eksempel, så sørg for tæt sparring med faglæreren i for-hold til, hvad der skal ske i den almindelige undervisning samt hvad faglæreren mener, at der skal lægges vægt på, og hvad der er brug for.
3. Det er vigtigt, at man tør stille krav til eleverne i undervisningssituationen i stedet for at tænke, at de lærer det alligevel aldrig.

Kontakt

Hvis du vil vide mere så er du velkommen til at maile Ellen Troelsen på ellen.troelsen(at)skolekom.dk