Holderundervisning sender elever i gymnasiet

På Søndermarkskolen organiserer Lis Tanghøj, DSA-koordinator, DSA-vejleder samt DSA-lærer, særlig holdundervisning for de tosprogede elever, som ikke har aldersvarende danskkompetencer. Gennem holdundervisningen, som ligger efter skoletid, får eleverne støtte til deres andetsprogsudvikling. På den måde kan de deltage i den almindelige undervisning på lige fod med deres klassekammerater.

Her kommer først et eksempel på, hvor godt det er lykkedes en af de tidligere elever. Heldigvis langt fra den eneste, som Lis smilende siger.
Mishals historie

Når du først møder Mishal, ligner hun en almindelig pige. Men når hun åbner munden, er det slående, hvor velformuleret og reflekteret hun er. Men ikke mindst, hvor ambitiøs hun er. Inden længe går det dog op for én, at vejen dertil ikke har været nem.

Med Mishals egne ord var hun aldrig blevet til noget, hvis ikke hun havde mødt Lis. Før mødet med Lis brugte hun det meste af sin fritid, og nogle gange også skoletiden, på at hænge ud med vennerne. Hun fortæller, hvordan hun havde det svært sprogligt og dermed også fagligt. Derfor aftalte hendes lærer og far på et skole-hjem-møde, at Mishal skulle begynde til holdundervisning.

Mishal fortæller, at hun i starten ikke gad, men Lis holdt fast. Lis tjekkede hos lærerne, hvornår Mishal havde fri, så hun ikke bare kunne stikke af. Og så troede hun på Mishal og stillede krav til hende. Ifølge Mishal var det det, som ændrede hendes indstilling. Faktisk siger hun selv, at det ændrede hele hendes liv. Hun fik selvtillid og det faglige blev bedre, så hun blandt andet fik 12 i dansk til afgangsprøven i både 9. og 10.klasse.

I dag går Mishal i 1.g på Avedøre Gymnasium og drømmer om at blive dansklærer. Et mål hun nok skal nå, hvis hun fortsætter med samme ambitionsniveau. 

Efter at have hørt en historie som denne, er det oplagt at spørge nærmere ind til, hvordan det kan lade sig gøre. Derfor interviewer jeg Lis Tanghøj om, hvordan de på skolen organiserer holdundervisning og hvorfor.

Holdundervisning for de tosprogede, som har behov

Lis begynder med at forklare, hvordan de tosprogede elever, som har behov for det, har mulighed for supplerende holdundervisning hver mandag eftermiddag.

Det er ikke en lektiecafé, hvilket Lis understreger flere gange. Formålet er at give de tosprogede, som kommer, ekstra undervisning i forforståelse og sproglig bevidsthed. Dermed kan de bedre forstå og deltage i den almindelige undervisning. ”Det handler om at fjerne de sproglige hindringer, så det faglige kan komme i fokus i undervisningen,” som hun formulerer det. ”En fast struktur og målrettet undervisning er grundlaget for, at tosprogede elever udvikler deres sprog og dermed deres faglighed i fagene.”  Desuden er det en fordel at være et lille hold, hvor der er mulighed for at stille alle de spørgsmål de har - deraf navnet holdundervisning.

Holdundervisningen ligger fast hver mandag klokken 13-18, hvor Lis er til stede i alle timer. Udover hende er der en matematiklærer fast en time samt en DSA-lærer fast to timer. Lis fortæller videre, at hun i efteråret har fokus på de yngste klasser i udskolingen, mens hun i foråret mest koncentrer sig om 9.klasse, inden de skal til afgangsprøve.

Lis fremhæver, ligesom Mishal, at det er vigtigt for holdundervisningen, at hun har en anerkendende tilgang til eleverne. For hende handler det om at vise eleverne tillid, at hun tror på, at de kan, og at hun regner med dem.

Planlægger DSA-undervisning ud fra klassens årsplaner

Lis planlægger sin undervisning ud fra klassernes årsplaner. Hun oplever, at det er den eneste måde at gøre det på, men hun indrømmer, at det kræver meget forberedelse. Fx har hun lige læst Klaus Rifbjerg: ”Den kroniske uskyld” i efterårsferien. Så er hun forberedt på at arbejde med forforståelse i forhold til bogen sammen med 9. klasse, inden de skal læse den i juleferien. Lis forklarer, at dette kræver planlægning i god tid.

Derudover kræver det et fleksibelt skema, som tillader hende at prioritere. Det eneste faste, som Lis har på skemaet, er holdundervisningen om mandagen. Ellers deltager hun i undervisning eller laver holdundervisning efter behov. På den måde kan hun nemlig prioritere én klasse i én periode og en anden i en anden.

Tæt kontakt til faglærer om undervisningsforløb og eleverne

Lis fortæller, at kontakten mellem faglæreren og hende foregår på flere måder. Både gennem formaliserede møder eller ved uformelle møder på gangen eller lærerværelset. Derudover bruger de sms, e-mail eller intranet til små beskeder. Disse møder handler, ifølge Lis, om to ting. Dels om de enkelte elever, dels om, hvad faglæreren planlægger at lave i undervisningen. For Lis er dette tætte samarbejde essentielt for, at eleverne får det bedste udbytte af holdundervisningen.

Hvem må deltage?

Adspurgt om, hvordan eleverne udvælges til at deltage, forklarer Lis, at det er faglærerens opgave. Faglæreren vurderer, om den tosprogede elev mangler aldersvarende sprogkundskaber, så det er en hindring for at deltage i og ikke mindst forstå den almindelige undervisning.
Dernæst tager faglæreren fat i Lis samt elevens forældre. I udgangspunktet er det faglæreren, som snakker med eleven og forældrene. Lis deltager dog, hvis hun og faglæreren vurderer, at det er bedst.

Tre gode råd

1. Det vigtigste er en anerkendende tilgang til eleverne. Stil krav til dem og tro på, at de godt kan.
2. Sørg for, at fleksibel skemalægning er mulig.
3. Hold tæt kontakt til de relevante faglærere omkring de enkelte elever og årsplanerne.

Kontakt

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte DSA-lærer Lis Tanghøj på lis.tanghoej(at)skolekom.dk