DR og Tosprogs-Taskforcen inviterer til temadage i DR Byen
Temadagenes formål
Med temadagene ønsker DR og Tosprogs-Taskforcen at støtte op om skolernes arbejde med at lave planer for undervisningen af tosprogede elever ved at sætte fokus på nogle af de områder, skolerne ofte har spørgsmål omkring.
Med oplæg fra eksperter, praktikere og rollemodeller inspireres skolerne og klædes på til arbejdet med tosprogede elever i grundskolen. Ved at samle skoler, der alle arbejder med helhedsorienterede planer for undervisningen af tosprogede elever, skabes rum for videndeling og sparring.
Temaer dækker fælles udfordringer
De valgte temaer er kendetegnet ved, at det er temaer, som Tosprogs-Taskforcen har erfaret, langt de fleste skoler har spørgsmål og udfordringer i forhold til.
Hvem kan deltage?
Temadagene er relevante for både skoleledere, skolens ressourcepersoner på tosprogsområdet og øvrige lærere. Det kan være en god idé at være flere af sted fra samme skole, fx en leder og et par lærere, der skal arbejde med at udvikle skolens plan for undervisning af tosprogede elever. På den måde opnås et fælles afsæt for arbejdet, men da der er rift om pladserne, kan hver skole max tilmelde tre deltagere til hver temadag.
Som beskrevet ovenfor er de tre første temadage en gentagelse af tidligere temadage. Derfor er de tiltænkt de mange skoler, der ikke nåede at få plads i første omgang.
Skolerne kan tilmelde sig alle temadagene eller vælge den eller de dage, der har størst interesse. Det behøver ikke være de samme personer fra skolerne, der deltager på alle dagene. Men det kan være en fordel, hvis den person, der er tovholder på skolens arbejde med planen for undervisning af tosprogede elever, er gennemgående person på temadagene.
Tilmelding
Tilmeld din skole i faktaboksen til højre, hvis I ikke allerede har været til den første runde temadage.
Senest opdateret 30.11.2011