Sprogvurdering - at få øje på udvikling

Ved hjælp af en såkaldt intersprogsanalyse kan læreren få øje på elevens logiske hypoteser om sproget, systematisere sine observationer og dermed hjælpe eleven videre i hendes sprogtilegnelse.

’Jeg regnede og læsede to timer i går. Søster læste og regnte time’. Det er vigtigt at være opmærksom på det, eleven gør med sit sprog i de to ytringer, når man sprogvurderer.

Hvis eleven siger eller skriver læsede og læste og regnede og regnte med få sekunders mellemrum kan det være tegn på sproglig udvikling. To bøjningsformer af samme ord er nemlig ofte udtryk for, at eleven har rettet sin opmærksomhed ind på lige det område, som optræder i to eller flere former.  At eleven fx siger ’Jeg regnede to regnestykker og læsede to bøger i går’ er en helt almindelig måde at bruge sproget på for et barn, der er ved at lære dansk (som andetsprog). Det er kendetegnet for det intersprog - mellemsprog - som eleven benytter sig af på sin vej mod fuld sproglig kompetence.

Regnede, gangede og legede bliver til læsede, skrivede og siddede. Det lyder og ser ud som fejl, men er i virkeligheden logiske hypoteser, eleven opstiller om sproget. Hun har nemlig fundet ud af, at mange udsagnsord i datid ender på –de på dansk og vil derfor fortsætte med at sige og skrive læsede indtil den dag, hvor hun pludseligt får øjne eller ører op for, at det hedder læste og ikke læsede. Det er en helt naturlig proces, når man lærer et sprog. Når læreren leder efter sådanne træk i elevens sprog, vil han kunne danne sig et klart billede af, hvor eleven har fokus i sin sprogtilegnelse og vil dermed kunne støtte eleven i hendes sprogtilegnelse

Intersprogsanalyse skridt for skridt - et eksempel på en elevs tilegnelse af bøjninger 

I det følgende beskriver vi i fire punkter, hvordan læreren ved hjælp af en såkaldt intersprogsanalyse kan systematisere og fortolke sine observationer af elevens sprog.

1. Læreren lægger mærke til, at eleven siger eller skriver ’Jeg læsede og skrivede to timer i går’ og beslutter sig for at undersøge, hvordan det generelt står til med elevens sprog med hensyn til bøjning af udsagnsord, der ender på –de.

2. Læreren noterer alle de gange, eleven bøjer udsagnsord i datid ved at bruge –de (fx i en skriftlig opgave eller i løbet af et gruppearbejde, som læreren observerer).

3. Læreren inddeler sine observationer i rigtige og forkerte hypoteser:

Rigtige   

• Regnede   
• Gangede   
• Legede   
• Svømmede
• Lyttede
• Hoppede
• Ønskede
• Hentede
• Ventede

Forkerte

• Læsede
• Skrivede
• Siddede

4. Læreren konkluderer på sine observationer:

Ni gange bruger eleven bøjningen af udsagnsord, der ender på –de rigtigt. Tre gange bruger hun den forkert. Denne variation er som sagt tegn på, at eleven har rettet sin opmærksomhed mod bøjning af udsagnsord, som ender på –de i datid. At der er flere rigtige end forkerte tyder på, at eleven er nået langt i tilegnelsen af lige præcis dette område. Derfor behøver læreren og eleven ikke bekymre sig om lige dette sproglige område. De kan notere det som en styrke hos eleven og tage fat på et sprogligt område med flere forkerte end rigtige.

Intersprogsanalyse skridt for skridt – et eksempel på en elevs tilegnelse af sætningsbygning

1. Læreren lægger mærke til, at eleven siger ’I frikvarteret jeg slog mig’, I aften jeg skal lege med Jens’, ’Nu jeg er sulten’ og ikke ’ I firkvarteret slog jeg mig’, i aften skal jeg lege med Jens’, Nu er jeg sulten’. Læreren beslutter sig for at observere barnets sætninger.

2. Læreren noterer alle de sætninger, som eleven indleder med tidsangivelser (biordsled).

3. Læreren inddeler sine observationer i rigtige og forkerte:

Rigtige   

• I dag skal jeg    
• I morgen vil jeg …
• Nu går jeg     
      

 Forkerte

• I går jeg var (i biografen)
• I dag jeg skal…
• Nu jeg går
• I morgen jeg vil …
• På lørdag jeg har (fødselsdag)
• I morgen jeg skal (lege med Nadeem)
• Nu jeg er træt

4. Lærerens konklusion på sine observationer: tre gange laver eleven korrekt omvendt ordstilling efter en tidsangivelse (biordsled). Syv gange mangler omvendt ordstilling.

De tre rigtige kan være tegn på, at eleven er i gang med at opstille og afprøve hypoteser om omvendt ordstilling. Dette underbygges af, at eleven har variation i ordstilling i forhold til præcis de samme ord:  Den rigtige ordstilling i ’Nu går jeg’ og den forkerte ’Nu jeg går’. Det er vigtigt at vise eleven opstillingen ovenfor. Det vil bekræfte hende i, at hun flere gange har fat i det rigtige, og i fremtiden skal koncentrere sig om dette, når hun reviderer sit sprog.

I analyserne herover er der fokus på sprogets formside, dvs. den grammatiske side. Det er selvfølgelig lige så vigtigt, at læreren retter sin opmærksomhed mod sprogets indholdsside og vurderer, hvor meget viden eleven har om det emne, hun taler eller skriver, eller om eleven bruger sproget passende i forhold til den situation, hun taler eller skriver ind i. Ligesom det er vigtigt, at lærerens respons på sproget er balanceret – den må både have fokus på det, eleven kan, og det eleven ikke kan, når man vil opmuntre eleven til at fortsætte sin læringsproces. Læreren kan heller ikke og skal ikke fokusere på alt på en gang. Udvælg i stedet nogle områder i elevens sprog, som hun selv har rettet sin opmærksomhed mod. Det er der, eleven er modtagelig for læring.