Effektive sprogscreeninger batter

Der er forskel på, hvordan etsprogede og tosprogede børn udvikler deres sprog. Når lærere skal undervise tosprogede elever i supplerende undervisning i DSA, er det derfor vigtigt, at eleverne bliver sprogscreenet inden, så de kan få den rigtige undervisning.

Modelfoto af Ulfeldt og Jauert

Den løbende vurdering af elevens andetsprog sker generelt efter behov, men det er en god idé at lave en sprogscreening mindst en gang om året. Kommunerne bør sprogscreene alle tosprogede elever.

Placér ansvar for sprogscreeninger

Kommunerne har forskellig praksis, hvad angår ansvaret for sprogscreening af eleven. Det er vigtigt at aftale i den enkelte kommune, hvem der har ansvaret. Det kan være kommunens konsulent for tosprogede elever, den lærer som ellers tager sig af elevens supplerende undervisning i DSA eller en talepædagog fra PPR.

Personen, som vurderer de tosprogede børns udvikling, skal vide, hvad det vil sige at være tosproget, og hvordan børn tilegner sig et andetsprog. Der er mange faldgruber, hvis læreren ikke har et grundlæggende kendskab til at forstå og vurdere elevens sprogegenskaber.

Som udgangspunkt anbefaler Tosprogs-Taskforcen, at sprogscreeningen bliver foretaget af den lærer, som i forvejen tager sig af undervisningen. Det er en fordel, hvis læreren samtidig kan få faglig sparring hos en tosprogskonsulent. På den måde kan daglige iagttagelser indgå i vurderingen og give et mere komplet billede af eleven.

Screeningsmaterialer

Kommunerne bruger mange forskellige screeningsmaterialer til at vurdere elevens andetsprog. Det er en god ide, at den enkelte kommune bruger samme materiale til alle elever. Undervisningsministeriets ’Vis, hvad du kan' materiale er et godt bud. Det er lavet til børn helt ned til treårsalderen og kan bruges frem til 9. klasse.

De forskellige screeningsmaterialer kan også drøftes på tosprogs-koordinatormøder med relevante lærere og konsulenter.