Politik og strategi er ledetrådene

Det kræver klart formulerede politikker at skabe en rød tråd i arbejdet med tosprogede elever. Kommunalt fastsatte politikker og strategier er vigtige arbejdsredskaber, fordi de fungerer som ledetråde for alle de medarbejdere, barnet møder - fra børnehave til skole og ungdomsuddannelse.

 

Integration er et fælles ansvar, men det er kommunens opgave at skabe klare rammer for alle de forskellige faglige medarbejdere. Strategi og politikker gør, at alle hver handler ud fra samme grundidé og tænker barnet som et helt menneske.

Politikker skaber sammenhæng

Alle kommuner har formuleret en børne- og ungepolitik for, hvordan kommunen i samarbejde med skolerne løfter opgaven med undervisning af tosprogede elever. For at få en sammenhængende indsats i forhold til undervisning af tosprogede, er det nødvendigt at koble de forskellige politikker. Børne- og ungepolitikken skal for eksempel ses i sammenhæng med kommunens integrationspolitik og skolepolitik.
Læs mere om kommunens politikker.

Tænk i helheder og strategi

For at gøre politikkerne til virkelighed i arbejdet på skolerne er det vigtigt, at den enkelte skole laver handlingsplaner for undervisningen af de tosprogede elever. Formandskabet for Skolerådet anbefaler i sin beretning 2008, at hver skole udformer en skriftlig strategi for indsatsen over for indvandrere og efterkommere. I øjeblikket har kun få skoler formuleret målsætninger for arbejdet med indvandrere og efterkommere.
Læs mere om helhed og strategi.

Kommunerne skal understøtte skolernes strategiarbejde ved at udforme en samlet politik fra daginstitution til ungdomsuddannelse for indvandrere og efterkommere. Det skal være klart for alle, hvad deres rolle er i forhold til netop denne elevgruppe. Det gælder alle - fra tosprogs-koordinator, kontaktpædagogen til de ansatte i PPR.


Print figur, klik her.

Uddannelse af lærere..SkoleledelseSkole-hjem-samarbejdeOrganisering af undervisningenDansk som andetsprogOvergang fra børnehaveovergang til ungdomsuddannelse
Senest opdateret 13.07.2010
En fælles opgave
”Hvis integrationsopgaven skal lykkes, så skal den løftes af alle”, siger Jesper Holme integrationskonsulent i Århus Kommune.  Læs mere i interviewet med Jesper Holme.
Hvad er der brug for i kommunen?
"Når man ikke vil investere i de her børn, så får man heller ikke udbyttet," siger Anne Berglund, tidligere skoleleder på Skolen ved Gurrevej i Helsingør. Læs interview med tre erfarne skoleledere.
Klar politik
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) peger på vigtigheden af at lave en klar politik for undervisningen af tosprogede elever.