Fine ord om integration kan faktisk blive virkelighed

Vellykket integration handler i høj grad om information og om at kunne sætte sig i andres sted. Det mener Jesper Holme, der er integrationskonsulent i Århus Kommune. Her fortæller han om, hvad en kommunal integrationskonsulent kan gøre for at hjælpe skolerne.

Et enkelt fyrtårn kan lyse op i mørket, men hundredevis af lamper kan oplyse en hel by. Sådan er det også med integration af børn med dansk som andetsprog: Nogle få ildsjæle kan klare meget, men hvis både lærere, skoleledere, pædagoger og ansatte samt politikerne på rådhuset kaster sig ind i opgaven, er der meget større sandsynlighed for, at det lykkes. Det er en af integrationskonsulent Jesper Holmes mange pointer.
"Undersøgelser peger ret entydigt på, at hvis integrationsopgaven skal lykkes, så skal den løftes af alle.

Derfor er skoleledelsen helt central, for en god skoleleder kan med stor sandsynlighed få alle med på vognen og gøre integrationsindsatsen så bredt orienteret som muligt. Det nytter ikke noget med et enkelt fyrtårn, for de brænder hurtigt ud," siger Jesper Holme, der som en del af sit arbejde rådgiver netop skoleledere.

Opgaver på alle skoler

Han har de sidste tre år arbejdet som integrationskonsulent i Videncenter for Integration i Århus Kommune. Her har kommunen små 25 integrationskonsulenter på 0-18-års området. Jesper Holme tager sig af skolerne sammen med fem-seks andre konsulenter. De har kontakt med alle kommunens skoler - både dem med få og dem med mange tosprogede.

"Som kommunale konsulenter har vi en mission på alle skoler, hvor der er børn med dansk som andetsprog. Det er en misforståelse, at der ikke er brug for at fokusere på området på de skoler, hvor der er meget få børn med dansk som andetsprog. Netop dér kan de tosprogede børn risikere at blive overset, og assimilationen kan vise sit grimme ansigt" forklarer Jesper Holme.

Information er integration

Som kommunal konsulent er hans primære opgave at sprede information til alle samarbejdslag i kommunen – fra den enkelte ansatte på skolen og forældrene til det politiske niveau.

"Jeg ser det som min vigtigste opgave at bringe information videre. Information der kan forankre sig hos folk, så integrationen lykkes på bedst mulig vis. Mit arbejdsmantra er, at jo mere information og viden, der er til stede, jo større er muligheden for at forstå de udfordringer, man står overfor og handle rigtigt i den enkelte situation," siger Jesper Holme.

I Århus Kommune har man valgt at fordele en del af de tosprogede børn fra områder med mange tosprogede til skoler i områder med færre tosprogede.

"Det giver et møde mellem nogle elevgrupper og forældre, der har meget forskellig bagage med i rygsækken. Der er meget store forskelle – socialt og hvad angår livserfaring," forklarer Jesper Holme.

Lige muligheder - forskellig kommunikation

Som kommunens integrationskonsulent kan han spille en vigtig rolle i den proces. Han rådgiver både lærere, ledelse og pædagoger på skolen og også forældrene til de andre børn i klassen.

"Hvis man fortsætter med at gøre alt, som man plejer, så er der ret stor sandsynlighed for, at man får et negativt resultat. I Århus har vi en integrationspolitik, der handler om, så vidt det er muligt, at give alle lige muligheder. Hvis alle skal have lige muligheder, bliver vi nødt til at servicedifferentiere – altså agere forskelligt afhængigt af, hvem vi skal kommunikere med," siger han.

Det kan handle om rådgivning i alt fra, hvordan skolen holder forældremøder, hvor de allerfleste deltager, til hvordan man holder børnefødselsdage, hvor der er plads til alle.

"Både i forhold til forældre og professionelle handler det om at bygge bro og få noget handling i gang. Integrationspolitikkens fine målsætninger skal gøres brugbare og blive til handling i det daglige – og alle skal helst deltage," siger Jesper Holme.

Han oplever, at langt de fleste har en holdning til integration. Men det er langt fra alle, der tænker sig selv med i processen.
"Det, jeg forhåbentlig kan, er at få folk til at se, hvilken rolle de selv kan komme til at spille i integrationen," siger han og nævner kontaktforældreordninger som eksempel på en mulighed for tosprogede og danske familier at lære hinanden at kende på.

Gå værdigrundlaget efter i sømmene

Som kommunal integrationskonsulent kan han også opfordre skolerne til at give deres værdigrundlag et serviceeftersyn. Det betyder, at alt fra skolens hjemmeside til politikkerne på skolen bliver kigget efter i sømmene.

"Vi kigger ofte efter, om informationerne, formidlingen og aktiviteterne har et multikulturelt fokus, eller om de er målrettet en meget heterogen gruppe af børn og forældre. Er kommunikationen møntet på middelklassedanskere, eller er vi åbne over for andre? Det er en meget spændende øvelse, der kan komme nogle heftige og gode diskussioner ud af. Det handler om medarbejdernes holdninger, og om man overhovedet kan leve op til målsætningerne," forklarer Jesper Holme.

Spredehagl eller fokus på få

Efteruddannelse er en af nøglerne til at blive bedre til at løfte opgaven med børn med dansk som andetsprog i folkeskolen. Også her rådgiver Jesper Holme og hans konsulentkolleger.

"Skolerne kan vælge mange forskellige strategier, når det handler om opkvalificering. Skal man videreuddanne få lærere med mange timer eller skal man skyde med spredehagl og uddanne mange med et lille timetal eller alle med et meget lille timetal?," spørger Jesper Holme.

I Århus har man valgt at have en lærer på hver skole, der er koordinator i forhold til børn med dansk som andetsprog. I tæt samarbejde med skolens ledelse koordinerer de integrationsarbejdet på skolen. Koordinatorerne skal have den størst mulige uddannelse på området – det vil sige dansk som andetsprog fra seminariet eller en tilsvarende uddannelse.

Koordinatorerne har således et tæt samarbejde med skolens ledelse og øvrige lærere og pædagoger. Netop dette brede samarbejde er uhyre væsentligt for at undgå, at koordinatorerne kommer til at stå alene.

"Koordinatorerne fra de forskellige skoler mødes og udveksler viden og erfaringer, hvor vi som kommunens konsulenter også er der. Det kan være diskussioner om alt fra, hvordan skolerne griber ramadanperioden an til udveksling af gode undervisningsmaterialer for børn med dansk som andetsprog," forklarer Jesper Holme og understreger, at succesen er afhængig af, at ledelsen går forrest.

Skoleledere skal klædes på

Skolelederne har nemlig en nøgleposition i integrationen. De er ofte de første, der møder de tosprogede familier, og de udstikker skolens strategi.

"Uden en tydelig og skarp ledelse er det tilfældigt, hvordan integrationen foregår på skolerne. Derfor er deres viden også helt central. De skal være klædt på og vide, hvad det drejer sig om. Som minimum bør skolelederen være uddannet på området, så de ved hvad det handler om, og hvad det er lærere og pædagoger skal være orienteret imod," siger Jesper Holme.

Hans erfaring er også, at de skoleledere, som har styr på litteraturen, fælles mål, bekendtgørelser og støtteordninger, også er dem med de mest velfungerende skoler med mange elever med dansk som andetsprog.

Af journalist Signe Eriksen Tonsberg