Der er brug for klare politikker

En vellykket indsats med tosprogede elever kræver, at kommunen har klare værdier og politikker, som er rodfæstet hos alle medarbejdere. En klart defineret integrationspolitik, børne- og ungepolitik og skolepolitik giver medarbejderne retningslinjer i deres daglige arbejde. Det skaber også et fælles sprog og fælles målsætninger på tværs af faggrupper.
 
En overordnet politik gør det ikke alene. Politikken skal også gøres konkret. Typisk har en kommune en politik, hvor de overordnede visioner er defineret. Politikken bliver gjort mere håndgribelig ved hjælp af nogle konkrete målsætninger, som gøres endnu mere konkrete i handlingsplaner på den enkelte skole og i institutionerne. Der er altså tale om en slags tretrinsraket fra det overordnede til det meget konkrete niveau.

Modelfoto

Eksempel på tretrinsraket: politik, målsætning og handlingsplan

En politik kan for eksempel være, at man ønsker, at alle borgere skal have lige muligheder. Kommunens målsætning kunne være, at 95 procent af de tosprogede unge skal gå videre på en ungdomsuddannelse. Den konkrete handlingsplan på skolen anviser konkrete løsninger – for eksempel efteruddannelse af lærere i dansk som andetsprog, plan for hvordan man forbedrer skole-hjem-samarbejdet og så videre.

Skolerådet anbefaler en klar politik og strategi

Skolerådets formandskab anbefaler i deres beretning 2009, at kommunerne udformer en samlet politik for indvandrere og efterkommere, der dækker fra daginstitution til ungdomsuddannelse. Politikken skal sikre, at alle kommunens medarbejdere er klare over, hvad deres rolle er. Formandskabet for Skolerådet peger også på, at det er nødvendigt, at alle skoler laver en skriftlig strategi for indsatsen med indvandrere og efterkommere, hvis man vil nå målet om, at 95 procent skal tage en ungdomsuddannelse. Strategien skal blandt andet tage højde for, at elever med indvandrerbaggrund er en meget blandet gruppe. Det har for eksempel stor betydning for elevernes resultater, hvilket land de kommer fra, og hvor længe de har opholdt sig i Danmark.

Her er tre korte definitioner af, hvad integrationspolitik, børne- og ungepolitik og skolepolitik er.

Integrationspolitik

Kommunens integrationspolitik tydeliggør, hvilket sprogsyn, menneskesyn og kulturelt syn, der skal præge indsatsen overfor tosprogede elever. Politikken indikerer, at integration er et fælles ansvar. Politikken skaber rammerne, så kommunens medarbejdere bedre kan handle ud fra en helhedstænkning. Integrationspolitikken er også med til at sikre, at integrationsindsatsen bliver målrettet, sammenhængende og koordineret.

Børne- og ungepolitik

Folkeskolens formålsparagraf er grundlag for kommunens børne- og ungepolitik. Den kan beskrive vision og målsætning blandt andet for undervisning, læringsmiljøer, inklusion, sundhed, tryghed og trivsel.

Skolepolitik/skolestrategi

Kommunes overordnede politikker danner grundlag for skolernes handleplaner. I handleplanerne formulerer skolerne deres målsætninger og indsatser. Skolerne kan udvælge fokusområder fra politikkerne, som de ønsker at arbejde med. 

Her er eksempler på, hvad integrationspolitik samt børne- og ungepolitik kan indeholde. Eksemplerne er fra Fredensborg Kommune, Københavns Kommune, Odense Kommune og Århus Kommune.