Det kræver kreativitet at organisere undervisningen godt

Skal undervisningen i dansk som andetsprog ligge i eller uden for klassen? Skal eleverne undervises i skoletiden eller efter skole? Der er ingen facitliste, når det handler om at organisere undervisningen, men her giver tre skoleledere fra tre skoler med mange tosprogede nogle af deres erfaringer videre.

Der er ingen facitliste. For der er cirka lige så mange måder at organisere undervisningen i dansk som andetsprog på, som der er skoler og elever. På de fleste skoler med mange tosprogede bruger man flere forskellige modeller. Det gælder også Rådmandsgades Skole på Nørrebro.

”Nogle gange er dansk som andetsprogs-læreren med i en hel time i en klasse. Andre gange tager han eller hun måske en gruppe elever ud og snakker et begreb igennem med dem i ti minutter og vender tilbage til timen. Og atter andre gange lægger man måske en hel time i sprogcenteret,” forklarer skolens leder Lise W. Egholm.

Der er en lærer i dansk som andetsprog for hvert klassetrin på skolen. Hver af de lærere har ti timer om ugen at gøre godt med ude i klasserne, og det er sprogcenteret selv, der beslutter hvordan timerne skal fordeles. Ansvaret for undervisningen i dansk som andetsprog ligger hos en funktionslærer i sprogcenteret, og det fungerer rigtig godt, synes Lise W. Egholm.

Hun har tre ret enkle tips, når det handler om organisering af dansk som andetsprog:

• Prøv jer frem med forskellige organiseringsformer fra klasse til klasse og fra elev til elev. 
• Udpeg en dygtig funktionslærer til at stå for hele området på skolen. 
• Kig på om jeres undervisning rent faktisk flytter noget. Hold skarpt øje med evalueringer og læsetests.

Sammensmelte hjælpen

På Holmegårdsskolen i Kokkedal er man i gang med at lægge undervisningen i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisning. Det sker ved at undervise børnene i hele og halve lektioner efter skoletid og ved at lave obligatoriske lektiecafeer på alle klassetrin for en del af eleverne.

Derudover kører man i øjeblikket et pilotskoleprojekt, hvor specialundervisere og lærere i dansk som andetsprog skal arbejde meget tættere sammen.

”Der er en masse elever, der har behov for både specialundervisning og undervisning i dansk som andetsprog. I specialundervisningen i dansk er målet måske, at eleven skal blive bedre til at læse. Og i dansk som andetsprog skal han eller hun tilegne sig nogle nuancerede begreber. Men det kunne jo være, at eleven har brug for at blive bedre til at læse OG lære nogle begreber. Før har lærerne arbejdet i meget faste båse, men nu har vi sat et arbejde i gang for at få de to grupper af lærere til at indgå i en fælles gruppe,” forklarer skolens leder Jens Raahauge.

Forberedelse er guld

På Skolen ved Gurrevej i Helsingør får tre fjerdedele af eleverne undervisning i dansk som andetsprog. Skolen har omkring 78 timer i dansk som andetsprog til samtlige elever. Timerne bliver typisk flettet ind i de forskellige fag – oftest i dansk.

”Det er et kæmpe puslespil at få til at gå op. Det er tosprogskoordinatoren, der sammen med faglæreren, fordeler timerne. Timerne ligger typisk i dansk, men det er tit også nødvendigt at få dansk som andetsprog med ind som en dimension i for eksempel natur og teknik,” forklarer Anne Berglund, der er tidligere skoleleder på Skolen ved Gurrevej.

Hendes erfaring er, at dansk som andetsprog for alvor rykker, når man kan levere undervisningen på forkant, så eleverne for eksempel før en fysiktime om tyngdeloven, har fået gennemgået de vigtigste begreber. Anne Berglund har i den forbindelse meget gode erfaringer med lærerne i dansk som andetsprog, der selv er tosprogede.
”Når de svære begreber skal forklares, så er det en fordel med en lærer, der både kan dansk og elevens modersmål, for så kan man lynhurtigt lige slå over i det andet sprog efter en glose og så tilbage til det danske,” siger Anne Berglund.

Af journalist Signe Eriksen Tonsberg