Relationer frem for blanketter

Det behøver ikke være raketvidenskab at give børnene en god overgang fra børnehave til skole. Vi har talt med tre skoleledere fra tre skoler med mange tosprogede om deres erfaringer.

Ali er god socialt, leger rigtig godt med Kasper og Hassan, er glad for fodbold og skal indimellem have en hjælpende hånd med sproget. Den slags oplysninger kan være guld værd for en skole at få fra børnehaven.

Mange skoler har gode erfaringer med at lave overleveringssamtaler, hvor børnehaven og skolen taler sammen. På Holmegårdsskolen i Kokkedal holder man firkantssamtaler om hvert barn, før de begynder i skolen. Her taler barnets forældre, børnehavepædagogen, børnehaveklasselæreren og en pædagog fra SFO’en før skolestarten om barnet. Skoleleder Jens Raahauge er også med til mødet som vært.

”Møderne er kanon gode, fordi vi får lov at høre alle de der små vigtige detaljer om børnene - hvad deres styrkeområder og interesser er, om de har brug for særlig støtte, og om der er noget, vi skal tage særligt hensyn til,” forklarer Jens Raahauge.

Et vigtigt papir fra børnehaven

Han oplever ligesom sin kollega Lise W. Egholm fra Rådmandsgade Skole på Nørrebro, at jo mere detaljeret information skolen kan få om barnet på forhånd, jo bedre.

”Det kan handle om deres sproglige udvikling, deres motoriske udvikling og det sociale. Kan de lytte efter en kollektiv besked? Kan de tegne og farve, og ved de, hvad en trekant, en cirkel og en firkant er? Kan de genkende bogstaverne i deres navn og skrive mor og far? For det er ikke nødvendigvis noget, alle tosprogede børn kan,” forklarer Lise Egholm. Hun glæder sig over, at der nu er kommet en fast procedure i Københavns Kommune, hvor der skal laves et overleveringspapir fra børnehaven til skolen om alle børn.

”Som skolemenneske glemmer man indimellem, at børn ikke bliver født som seksårige. Skolen bygger jo helt naturligt videre på alt det, barnet har lært før. Derfor er det hamrende vigtigt, at vi får de informationer,” siger Lise W. Egholm.

På Rådmandsgade Skole er man stadig ude for indimellem at få børn ind i børnehaveklassen, der næsten ikke kan dansk. Mange af dem må gå børnehaveklassen om.

”Forældrene bliver tit kede af beskeden, men der må jeg være hård og sige til dem, at det kan godt være at de græder nu, men hvis de lader barnet fortsætte videre i 1. klasse nu, så kommer de til at græde de næste ti år af barnets skolegang, fordi børnenes niveau skrider fra begyndelsen. Og det ender næsten altid med at forældrene siger ja,” forklarer Lise W. Egholm, der har omkring ti børn hvert år på skolen, der går børnehaveklassen om.

I skole lidt ad gangen

På Skolen ved Gurrevej i Helsingør har man den ordning, at børnehavebørnene kan komme over og gå en dag i børnehaveklasse, hvis enten børnehaven eller forældrene er i tvivl, om barnet – enten på grund af sprog eller andet - er klar til at komme i skole.

Det fortæller tidligere skoleleder Anne Berglund, der mener, at man kan gøre meget for at gøre overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse mere blid. På Skolen ved Gurrevej begynder alle de kommende børnehaveklassebørn for eksempel i skolens SFO allerede i maj måned.

”Det fungerer virkelig godt.  Børnehaveklassebørnene bliver stille og roligt vænnet til SFO’en, som de har for sig selv om formiddagen, og så kommer de større børn så senere. Ordningen giver børnene et mere roligt skift til skole og gør også, at vi kan tage bedre hånd om de tosprogede børn og at de stille og roligt vænner sig til livet på skolen,” forklarer Anne Berglund.

En rykker og en skoleleder i stuen

Sådan gør de også med succes på Jens Raahauges skole i Kokkedal. Han oplever til gengæld, at det er en smule vanskeligt at få de tosprogede forældre til at indskrive deres børn i skolen.

”Vi skal tit rykke mange gange. Først sender vi et brev, så en rykker, og så ringer vi. Hvis der stadig ikke sker noget, så kører jeg selv ud til familierne. Dét fungerer. Det er selvfølgelig lidt besværligt, men det er fint nok. Familierne er glade og gæstfri, og selvfølgelig skal børnene i skole. Dét fortæller mig én meget væsentlig ting: I arbejdet med tosprogede familier, er man ofte nødt til at satse på de menneskelige relationer i stedet for på blanketter, ” siger Jens Raahauge.

Han mener egentlig, at overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse er overvurderet. Set med hans øjne er overgangen fra børnehaveklassen til 1. klasse sværere.

”Og børn behøver jo altså ikke krisehjælp, hvis de har sommerfugle i maven i 30 sekunder,” som han siger.

Af journalist Signe Eriksen Tonsberg