Eleverne skal klædes på til at tage realistiske valg

Det faglige niveau skal løftes, og skolerne skal hjælpe de tosprogede forældre og elever med at få realistiske forventninger til de unges fremtid. Vi har talt med tre skoleledere fra tre skoler med mange tosprogede om deres erfaringer, når de tosprogede elever skal videre efter folkeskolen.

Mange tosprogede unge gennemfører aldrig en ungdomsuddannelse. Ofte handler det om, at de unges høje ambitioner ikke stemmer overens med det, de kan. En af skolens opgaver er at rådgive de unge realistisk og åbne de tosprogede familiers øjne for alle de uddannelsesmuligheder, der er.

Anne Berglund, tidligere skoleleder på Skolen ved Gurrevej i Helsingør, oplever forventningsafstemning som helt central.

”Det kommer ikke bag på nogen, at forældre ønsker, at det skal gå deres børn godt, og at de bliver ingeniører eller advokater. Det er der ikke noget odiøst i. Problemet er, at vi tit ikke får forventningsafstemt med børn og forældre undervejs. Det er vores professionelle ansvar som skole at tale i et meget tydeligt sprog tidligt i forløbet. Allerede i 6. klasse skal vi gøre forældrene opmærksomme på, at deres børn måske får svært ved at leve op til ambitionerne. Og så kan man jo sige, lad os prøve med noget lektiecafé og se hvad der sker,” forklarer Anne Berglund. 

På Skolen ved Gurrevej melder man klart ud, at elever med karakterer under 7 ikke kan komme i gymnasiet, for de vil simpelthen ikke kunne følge med.

”Så handler det om at åbne dørene til alle de andre muligheder som for eksempel Teknisk Skole,” forklarer Anne Berglund.

Realistisk vejledning

På Holmegårdsskolen i Kokkedal går meget af uddannelsesvejledningen også ud på at få tosprogede unge og deres forældre til at tænke realistisk.

”Vi rådgiver ærligt. Mange af vores danske elever vil gerne være håndværkere, mens de tosprogede har tårnhøje ambitioner. Vi prøver aktivt at modarbejde den illusion, der er hos mange tosprogede om, at de partout skal være tandlæge, advokat eller jordemor. Vi er mere interesserede i at hjælpe dem med at finde noget, der er realistisk og relevant - frem for noget de dropper ud af. Meget af vejledningen går derfor ud på at få de unge til at lade være med at vælge gymnasiet, fordi vi vurderer, at de kommer til at sidde og bide i bordkanten der,” siger Jens Raahauge.

På hans skole får de tosprogede i gennemsnit halvanden karakter lavere ved afgangsprøverne end de etnisk danske elever. Skolen har det klare mål, at de tosprogede om to år skal klare sig lige så godt som de etnisk danske elever.

”Vores tosprogede, der blandt andet kommer fra Mellemøsten, Tyrkiet og Somalia, er jo lige så intelligente, så det må være vores undervisning i abstrakte begreber, som ikke er god nok. Skolen skal yde noget ekstra, og forældrene skal gå fra at være passive tilskuere til aktive deltagere,” siger Jens Raahauge.

Forældrene skal med

Forældrene spiller en nøglerolle i de unges overgang fra skole til ungdomsuddannelse, som lykkes bedre, jo mere information familierne får, mener skoleleder Lise W. Egholm fra Rådmandsgades Skole på Nørrebro.

”Mange af de tosprogede forældre ved ikke særligt meget om, hvordan samfundet er skruet sammen, og hvor mange veje man kan gå med uddannelse. Så det handler om at holde nogle aftener med vejlederne fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og have snor i hinanden. De tosprogede forældre ønsker som alle andre forældre det allerbedste for deres børn. Deres mareridt er, at deres børn bliver kriminelle. Nogle gange siger jeg til en far, at ’hvis din søn ikke skal være kriminel, så handler det også om, at du giver ham nogle flere pligter og stiller nogle flere krav til ham’,” fortæller Lise W. Egholm.

Hun oplever også, at de personlige relationer mellem elev, lærer og vejleder er meget vigtige.

”Vi underkender, hvor meget de personlige relationer betyder. Hvis vi kan få et forhold til eleverne og komme i dialog med dem, så kan vi komme virkelig langt. Jeg har netop sendt en tosproget elev ud i verden med 10 og 12 i dansk til afgangseksamen. Da jeg roste ham, sagde han til mig, at jeg hellere skulle rose hans klasselærer, der havde skældt ham ud og hanket op i ham i 6. klasse og sagt: Nu er det nu,” fortæller Lise W. Egholm.

Af journalist Signe Eriksen Tonsberg