Stationen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse

For tosprogede elever kan det være en stor udfordring at blive klar til en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen. Det gælder især elever, der er kommet sent til Danmark og ikke har et fuldt folkeskoleforløb. De sent ankomne er også den gruppe, der har sværest ved at gennemføre ungdomsuddannelserne. For dem kan efterskolerne eller de kommunale ungdomsskoler være gode mellemstationer. Her kan eleverne få de nødvendige faglige redskaber – og særligt for efterskolen: Styrket deres sociale kompetencer og netværk - til at klare sig videre.

Efterskolen

I Danmark er der over 260 efterskoler fordelt over hele landet. På en efterskole kan de unge tage 8., 9. eller 10. klasse. Efterskolerne udspringer af folkeoplysningen og er værdibaserede frie kostskoler. Hverdagen på en efterskole består af både undervisning og samvær. På efterskolerne arbejdes der med værdier som forpligtende fællesskab, den enkeltes ansvar, demokrati og medborgerskab. Skolerne har et væld af forskellige profiler - f.eks. idrætslige, musiske, kreative eller boglige. Det er en skoleform for de 14 – 18-årige, men det er muligt at få dispensation til at gå på efterskole som 18-årig, hvis der foreligger en udtalelse fra PPR eller den unges uddannelsesvejleder.  Efterskolerne har en række tilbud til flygtninge- og indvandrerunge. Det er f.eks.:

• Reserverede pladser
• Mulighed for økonomisk støtte til trængte familier
• Særlige forløb for flygtninge- og indvandrerunge
• Undervisning i dansk som andetsprog
• Mentorordninger

Det er dokumenteret, at et efterskoleophold er med til at bryde med negativ social arv. Se undersøgelse af Capacent fra 2008. Se også Etniske minoriteters top 10 for at vælge efterskole. Hos Efterskoleforeningen kan man få råd og vejledning om valg af efterskole. Her findes også en særlig rådgivning vedrørende tosprogede elever.

Modelfoto

 Ungdomsskolen

 Når tosprogede elever, som er kommet sent til Danmark, skal skifte fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne, viser det sig ofte, at de ikke kan leve op til de nye krav. De har brug for særlige tilbud, der er tilpasset dem. Det kan for eksempel være at fortsætte i 10. klasse.

Hvis eleverne er ældre end deres klassekammerater, kan det være en stor hjælp, at de kommer på en ungdomsskole med andre på deres egen alder. I januar 2003 blev Ungdomsskoleloven ændret, og de kommunale ungdomsskoler fik mulighed for at tilbyde undervisning i dansk for udlændinge mellem 18 og 25 år. På den måde kan udlændinge over 18 år også få mulighed for at lære dansk sammen med jævnaldrende. Muligheden kræver dog, at den lokale kommunalbestyrelse beslutter, at undervisningen skal tilbydes.

Brobygning

Foruden den faglige undervisning i dansk sprog, kultur og samfundsforhold, kan de sent ankomne unge også have brug for at lære almindelig adfærd som at møde til tiden, lave lektier og samarbejde med andre. Et brobygningsforløb viser de unge, hvilke muligheder de har efter skolen, og hvad de forskellige uddannelsesinstitutioner forventer af dem. Brobygningsforløbene er obligatoriske i 10. klasse og findes derfor både på efterskolerne og i ungdomsskolen, der arbejder med en lang række forskellige brobygningsforløb. Formålet med brobygningen er:

• At gøre de unge bedre til at vurdere deres evner og muligheder.
• At gøre dem i stand til at tage realistiske uddannelsesvalg og medansvar for deres fortsatte uddannelse.
• At styrke deres sproglige og sociale kvalifikationer.

Der er aldrig for sent - materiale om ungdomsskolerne

Flere ungdomsskoler har allerede etableret ungdomstilbud til sent ankomne over 14 år – og også tilbud til unge over 18 år. Ungdomsskolernes erfaringer fra syv forskellige kommuner er samlet i Undervisningsministeriets artikelsamling ”Det er aldrig for sent”. Artiklerne fortæller blandt andet om samarbejdet på tværs af kommuner. Erfaringerne kan hjælpe andre, der arbejder med sent ankomne unge, til at oprette undervisningsforløb, der passer til de unges behov.

Ønskeøen – materiale om efterskolen

Forstander Mogens Jensen fra Horne Efterskole har beskrevet efterskolen som en ”Ønskeø”, hvor mulighederne for udfoldelse og udvikling ligger åbne for de unge. Efterskoleforeningen stiller en række materialer til rådighed, der beskriver og oplyser om efterskoleformen. Filmen ”105 søskende og 18 forældre – kulturmøde i efterskolen” følger en række tosprogede unge og deres forældre under et efterskoleophold. Filmen er versioneret på 7 sprog. Brochuren ”Etniske minoriteter på efterskole” der på 8 forskellige sprog giver en kort introduktion til efterskoleformen. ”Ønskeøen – integration på efterskolerne” – om best practice på efterskolerne i arbejdet med flygtninge- og indvandrerunge. Læs om materialerne og bestil dem via Efterskoleforeningens hjemmeside.