Tosprogde blomstrer på efterskolen

De seneste fire år har de danske efterskoler oplevet en fordobling i antallet af elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Her kan de unge få styrket de sproglige, sociale og faglige færdigheder, før de går i gang med en ungdomsuddannelse.

De fleste, der har været på efterskole kan nikke genkendende til det fantastiske fællesskab, der opbygges på en efterskole. De sociale bånd holder i årevis – nogle gange hele livet. Samtidig giver en efterskole mulighed for at gå i skole på en anden måde, end den, den traditionelle folkeskole tilbyder. Det kan være en fordel for mange. Både for danske børn, men i særdeleshed også for tosprogede elever.

Efterskolerne tilbyder et miljø, hvor sociale aktiviteter vægtes højt, og derudover er mange efterskoler nytænkende i deres pædagogiske tilbud. Blandt andet iværksættes en lang række særlige tiltag for tosprogede elever, som f.eks. voksenmentorordninger og specialundervisning i dansk som andetsprog. For tosprogede elever kan et efterskoleophold således være kilden til større faglig sikkerhed, selvtillid og ikke mindst et vigtigt socialt netværk.

Flest flygtninge søger

Selvom tallet er øget de senere år, er det i dag stadig kun 2-3 procent af eleverne på de danske efterskoler, der har en anden baggrund end etnisk dansk. Det procenttal omfatter både elever, der er kommet til landet som flygtninge, som indvandrere samt efterkommer af indvandrere. Derudover omfatter tallet elever fra Grønland og Færøerne. For dem alle gælder det, at de har en tosproglig baggrund, samt en anden kultur med i rygsækken. Det er dog især flygtninge, der i stigende grad er begyndt at komme på efterskolerne, mens indvandrere og efterkommere af indvandrere stadig er mere sparsomt repræsenteret.

Økonomien er en barriere

Maren Ottar Alstrup, der er projektleder i Efterskoleforeningen vurderer, at det ofte er økonomien, der er den største barriere. I hvert fald har det gjort en markant forskel, at Efterskoleforeningen har fået en andel i satspuljemidlerne, der gør det muligt at yde tilskud til efterskoleophold for flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande.
- Stipendierne har haft en helt klar positiv effekt. Så positiv, at vi var ved at løbe tør for penge noget tidligere, end vi havde vurderet, fordi så mange har søgt, siger Maren Ottar Alstrup.
Nye satspuljemidler udmeldt i efteråret 2009 kan føre ordningen videre, så foreningen i løbet af de næste fire år vil kunne tilbyde cirka 100 stipendier om året.

Effekten er tydelig

I Efterskoleforeningen kan man tydelig se, at det at være på efterskole har en positiv effekt for de tosprogede elever. Især det sproglige bliver markant bedre, og selvtilliden vokser. Maren Ottar Alstrup fremhæver også det sociale som noget, der på flere punkter har afgørende betydning for de unge.
- De får ikke blot nye venner, de får også et netværk, der måske senere hen kan hjælpe dem med i forbindelse med uddannelse eller arbejde. Det kan f.eks. være, der er en ven, hvis far lige har en praktikplads.

Derfor håber Efterskoleforeningen, at at UU-vejledere og grundskoler fortsat vil gøre de tosprogede elever opmærksomme på muligheden for et efterskoleophold i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
- Nu, da det ser ud til at vi har mulighed for at fortsætte stipendieordningen i de kommende fire år, behøver økonomien ikke at være en hindring, siger Maren Ottar Alstrup. 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Hvem kan komme på efterskole?
Alle unge mellem 14 og 18 år har mulighed for at tage på efterskole i 8., 9. eller 10. klasse.

Hvordan vælger man efterskole?
Efterskolerne har alle forskellige undervisningstilbud og nogle skoler har særlige profiler som f.eks. musik, idræt eller international profil. På www.efterskole.dk under ’find din efterskole’ kan man lede på skoler ud fra bl.a. undervisningstilbud, geografisk beliggenhed, ledige pladser m.m.

Hvordan ansøger man?
Når man har valgt den efterskole, man ønsker ansøger man om optagelse i en henvendelse til den pågældende skole. Er der ikke ledige pladser, kan man evt. blive skrevet op på en venteliste. Enkelte efterskoler reserverer særligt pladser til flygtninge- og indvandrerelever. Vedrørende reserverede pladser kan man henvende sig til projektleder Maren Ottar Alstrup.

Hvem kan få tilskud?
Unge fra ikke-vestlige lande med flygninge- og indvandrerbaggrund. Det er et krav, at forældrene ikke tjener mere end 305.000 om året for at barnet kan komme i betragtning til et stipendie.

Hvordan ansøger man om tilskud?
UU-vejlederen skal sende en ansøgning på vegne af eleven til Efterskoleforeningen.
Der skal i ansøgningen foreligge en udtalelse fra klasselæreren om elevens faglige og sociale kompetencer sammen med en vurdering af, om eleven har særlige behov for f.eks. undervisning i dansk som andetsprog og/eller tilknytning til en voksenmentor.

For yderligere oplysninger kontakt Maren Ottar Alstrup  moa@efterskoleforeningen.dk 

FAKTA:

I 2009 var knap 800 efterskoleelever tosprogede. Af dem var 335 flygtninge, indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke vestlige lande. De resterende er primært fra Grønland og Færøerne.