11-11-2011

En skolelederes gode råd til at lave en plan

Samtidig med at Johnny Erichsen tiltrådte som viceskoleleder på Humlehøjskolen i august 2009, indledte skolen sit samarbejde med Tosprogs-Taskforcen. Målet for samarbejdet var at lave en plan for undervisningen af skolens tosprogede elever. Udfordringerne var til at få øje på.

Samarbejde rykker

Den første indsats, Humlehøjskolen gjorde, var at etablere et tosprogs-team, som består af skolens tosprogs-vejleder, tre dansk som andetsprogslærere og skoleleder Johnny Erichsen. Det næste halve år satte teamet ord på de indsatser, der var nødvendige at sætte i gang. Skoleleder Johnny Erichsen fortæller i det følgende om processen og de forskellige indsatser, skolen har sat i gang:

”Det var en lang proces, følte vi, fordi der var rigtig mange ord og meget lidt handling. Det var dog berettiget, fordi den grundige proces gav os det rette fælles afsæt for vores indsatser. Den er også grunden til, at vi kan høste gode resultater i dag. Resultatet blev, at vi valgte at sætte fokus på indsatsområderne skoleledelse og organisering af undervisningen, dansk som andetsprog og skole-hjem-samarbejde. Arbejdet i tosprogs-teamet har været meget værdifuldt igennem hele forløbet, fordi vi løbende har drøftet og udviklet nye tiltag i en lille kreds, inden de skulle ud i klasserne."

Skoleledelsens rolle

”Det altafgørende for skoleledelsen er at inddrage lærerne ved at de løbende kommer med på råd. Det gør, at de føler ejerskab til de nye tiltag, der sker på skolen. Selvfølgelig repræsenterer jeg ledelsen, men det er jo mit job at få det til at virke i praksis, og så nytter det ikke med en top-down-model, hvis du spørger mig. Selv mener jeg, at vi har haft mange gode drøftelser i tosprogs-teamet og på vores lærermøder.

Min rolle består desuden i:

• at udarbejde og udspecificere de overordnede indsatsområder.
• At få kød på indholdet.
• At præsentere mål og formål med indsatserne og selve processen for lærergruppen.
• At sikre, at indsatserne bliver implementeret.

Vi har fået rigtig god hjælp fra Tosprogs-Taskforcen. Jonna Wrigley, som er konsulent i Tosprogs-Taskforcen, har været med fra starten. Taskforcen har hjulpet os i gang, men har også sørget for, at vi blev holdt i gang. Derudover har jeg som ledelsens repræsentant været tovholder på de pædagogiske dage, Tosprogs-Taskforcen har stillet til rådighed for skolen.

Vi kan se resultaterne

Indsatserne virker, og vi er på vej, men vi er ikke i mål. Man skal blot erkende, at det er en proces, der løbende skal plejes samtidig med, at der kommer nye indsatsområder til,” siger Johnny Eriksen. ”Helt konkret i forhold til de indsatser vi startede med, kan vi se følgende resultater:

DSA – dansk som andetsprog giver et fagligt løft til alle elever

DSA har været medvirkende til at give alle vores elever et fagligt løft. Ikke mindst fordi vores lærere er blevet opkvalificeret. Faktisk viser en rapport fra KREVI i år, at vi ligger nummer tre på landsplan set ud fra skolernes undervisningseffekt.

Faglig opmærksomhed – sprogscreening som udgangspunkt for den enkelte elev

I forbindelse med vores opmærksomhed på det faglige, vil jeg gerne nævne den sprogscreening, som vi gennemfører i børnehaveklassen. Screeningen inddeler eleverne i tre forskellige opmærksomhedsniveauer: rød, orange eller grøn og fortæller os, om elevernes sproglige niveau. Som skole giver det os et rigtig godt udgangspunkt for at lave en indsats, der fra skolestart er møntet på den enkelte elev. For yderligere information kan man kontakte vores tosprogs-koordinator, Elisabeth Stiesen, der kan fortælle mere detaljeret om vores erfaringer med sprogscreeening.

Skoleledelse og organiseringen – tid til at arbejde og lave god skole

Vi har fået styr på organisationen. Der er en god stemning på skolen, og vi har fået styr på tosprogsområdet. Selv mener jeg, vi kan sige, at vi er en skole i trivsel, både når det gælder elever og lærere. Den balance og ro, vi har opnået, giver os tid til at arbejde og lave god skole. Og det er jo det, vi allerhelst vil.

Skole-hjem-samarbejdet – afstemning af forventninger

Skole-hjem-samarbejdet er nu præget af forskellige sammenspilsfaktorer. Jeg synes, vi har opnået nogle gode resultater, fordi vi har været vedholdende i forhold til forældrene. Man kan sige, at vi har fået afstemt forventningerne. Forældrene ved, hvad vi som skole forventer af dem. Og de ved, hvad der forventes af de unge, når de forlader os. De unge er blevet klædt bedre på til at klare det, der venter dem. Desværre eksisterer der på ungdomsuddannelserne endnu ikke en ordning, der matcher folkeskolens tosprogs-konsulenter. Vi risikerer at tabe unge, fordi overgangen til ungdomsuddannelserne er for stor. Krav og forventninger er ikke klare.

Nyt image betyder flere danske elever

I år har vi derudover kunne konstatere, at færre fravælger skolen. Vi har tilmed en lille stigning i forhold til etnisk danske elever, der har ladet sig indskrive på skolen i forhold til tidligere år. Det mener vi, der er flere gode grunde til. Blandt andet har vi gjort en dyd ud af at fortælle alle om vores succeser. Vi inddrager vores lokale presse, hvor vi kan og har et rigtigt godt samarbejde med den. Vi opsøger daginstitutionerne og har en åben dialog om vores skole, og det vi som skole kan tilbyde dem. Og endelig er der vores sidste tiltag, som profilskole med fokus på sundhed og bevægelse. På den baggrund har vi etableret idrætsklasser på skolen. Det har allerede tiltrukket elever uden for vores distrikt.

Og fremtiden

Som sagt skal vi fortsat være opmærksomme på vores nuværende indsatsområder samt vores nye status som profilskole. Men rundt om hjørnet ligger der et ønske om at underbygge det faglige med nye læringsstile og cooperative learning, " afslutter Johhny Erichsen

Gode råd fra ledelsen

• Tydelig ledelse og dialog med alle involverede. Kommunikation er afgørende uanset, hvem der   er modtageren. Skriv og tal, så folk kan forstå, hvad budskabet er. Hvad er fx DSA?  Og hvorfor ønsker vi fremadrettet at have fokus på det i undervisningen?
• I forhold til lærerne er opkvalificeringen meget vigtig. Det kræver jo en indsats at ændre gamle undervisningsformer, og det er vigtigt, at lærerne bliver klædt på til at klare de nye udfordringer.
• Det er vigtigt at tage sig god tid til den indledende proces, herunder at sætte sig ind i styringsredskaberne.
• Hvis det er muligt, så ansæt en skole-hjem-vejleder. Det har virkelig løftet denne indsats.

Kontakt

Johnny Erichsen, Humlehøj Skolen, Sønderborg. T: 88726381M: 27906381 eller på mail: jerh@sonderborg.dk

Elisabeth Stisen, Humlehøj Skolen, Sønderborg. T: 88726390 eller på mail: elisabeth.stisen2@skolekom.dk

Kommentarer

Skriv fx en kommentar, en erfaring, et spørgsmål eller et svar til denne artikel.
Skriv kommentar

Skriv en kommentar

*Navn:Husk navnet



E-mail adresse:Husk e-mail adressen



Skole eller kommune:



*Din kommentar:Husk kommentaren


Felter med * skal udfyldes.

Du skal vælge det korrekte tal
For at undgå spam fra robotter, må vi bede dig om at svare på et enkelt spørgsmål. Hvad er syv minus syv?

Du skal godkende betingelserne
Jeg har læst og er indforstået med spillereglerne på tosprogstaskforce.dk

Senest opdateret 11.11.2011