Ring til os
Ring til Tosprogs-Taskforcen
Alle kan ringe på Tosprogs-Taskforcens rådgivningstelefon, der er åben hver torsdag fra kl. 12:00-16:00. Telefonnummeret er 4132 4710.
Klar ved telefonen sidder en af Tosprogs-Taskforcens konsulenter, der svarer på spørgsmål inden for Tosprogs-Taskforcens syv indsatsområder:
1. Kommunal strategi
2. Skoleledelse
3. Dansk som andetsprog
4. Organisering af undervisningen
5. Skole-hjem-samarbejde
6. Overgangen fra dagtilbud
7. Overgangen til ungdomsuddannelse
Hvad kan vi hjælpe med?
Du kan få råd og vejledning til helt konkrete udfordringer omkring en specifik situation, som fx et konkret undervisningsforløb, en særlig problemstilling i skole-hjem-samarbejdet, hvordan du bedst organiserer din tosprogsundervisning eller andet.
Men du kan også få generel rådgivning omkring problemstillinger og muligheder på tosprogsområdet, som fx hvad man skal være opmærksom på for at sikre gode overgange mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse, hvordan pædagogiske dage og efteruddannelsesforløb kan tilrettelægges, og hvordan man som skole bedst arbejder med at organisere undervisningen i dansk som andetsprog, så sproget bliver en dimension i alle fag.
Rådgivningstelefonens primære målgruppe er skoleledere, skolelærere, pædagoger, kommunalt ansatte på skole- eller tosprogsområdet og PPR-medarbejdere. Men alle er velkomne til at ringe og få konkret rådgivning.
Senest opdateret 18.03.2010
Tosprogs-Taskforcen svarer på spørgsmål og giver gode råd om, hvad der virker i arbejdet med de tosprogede i grundskolen. Hvis du skriver til os, kan du forvente svar inden for en uge.
Skriv til os.