Kommunikativt sprogsyn

Spørgsmål:

Det er essentielt at man som lærer har et kommunikativt sprogsyn, og alt undervisning er autentisk.
Kan i komme med et helt konkret og didaktik eksempel, på hvordan man kan undervise ud fra et kommunikativt sprogssyn fx i dansk?

Med venlig hilsen
M

Svar:

Kære M

Tak for dit spørgsmål.

Du spørger, om det er essentielt, at man som lærer har et kommunikativt sprogsyn og at al undervisning er autentisk.
Derudover spørger du, om vi kan komme med et helt konkret og didaktik eksempel på, hvordan man kan undervise ud fra et kommunikativt sprogssyn, fx i dansk?

Kommunikativt sprogsyn

Mit svar til dig er, at med den kommunikative tilgang ses sproget som et middel for kommunikation. Her er sproget ikke et system af strukturer eller grammatik, men består derimod af betydningsnetværk. Sproget ses derfor i høj grad som talehandlinger, og den kommunikative undervisning tager sit udgangspunkt i en opfattelse af sprog som kommunikation, dvs. et funktionelt og interaktionelt sprogsyn.
Med et kommunikativt sprogsyn som tilgang for sin undervisning er det vigtigt at være opmærksom på, at betydningsdannelse opstår i en kontekst, og at det også skal være udgangspunktet for betragtningen af sprogets former.

Hvad har det kommunikative sprogsynet så af betydning for undervisningen af tosprogede elever?

Tosprogede elever og kommunikativt sprogssyn

Karakteristisk for elever, der taler dansk som deres andetsprog, er, at de taler intersprog, altså mellemstadiet mellem det modersmål, de oprindeligt har lært og så målsproget, dansk. Sprogsynet har en meget stor betydning for, hvilke vurderingskriterier, der lægges til grund for betragtningen af tosprogede elevers sproglige ytringer, intersprog. Vurderingen af rigtigt eller forkert i skriftlige eller mundtlige besvarelser vil være afhængigt af ens forståelse for fænomenet intersprog, hvor man jo ikke nødvendigvis vil tale om ’fejl’ men om ’afvigelser’, og hvor man i øvrigt vil betragte disse afvigelser ud fra en forståelse af, at der er systematik i afvigelserne. Eksempelvis når eleven siger drikkede, hvor der signaleres en regelmæssig datidsendelse på verbet at drikke, eller hvor man antager at landbrug kan have noget at gøre med en bro, pga. af fonetisk lighed. På baggrund af et strukturalistisk sprogsyn vil der kun være tale om rigtigt og forkert. Dette betyder, at de nævnte typer af afvigelser vil blive afskrevet som fejl og altså forkerte besvarelser, hvorfor vi kan sige, at dette sprogsyn ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt i forbindelse med undervisning i dansk som andetsprog.

Hvis man som underviser af tosprogede elever tager udgangspunkt i et strukturalistisk sprogsyn, vil man ofte komme til at anlægge et mangelsyn på den tosprogede elevs sproglige ytringer. Ud fra en forståelse af sproget som intersprog vil man se en ressource i ytringen drikkede, idet man vil kunne fremhæve det korrekte i datidssignalet , ’-ede’ og eventuelt bruge det som udgangspunkt til at tage op, at der er flere datidsformer på dansk. Man vil herved anlægge et ressourcesyn på det sprog, som den tosprogede elev producerer.

Ud fra en kommunikativ betragtning af sprog, vil ytringen fungere godt, når eleven ønsker at signalere handlingen i datid. En forståelse af tosprogede elevers ytringer som intersprog er ikke det samme som at sige, at der ikke findes fejl og regler. De forekommer, men man anerkender inden for rammerne af en kommunikativ opfattelse af sproget, at et sprog, der afviger fra sprognormen, godt kan have kommunikative kvaliteter og fungere i en kommunikativ sammenhæng. Samtidig kan man bruge disse afvigelser som udgangspunkt for undervisning i sætningsstruktur, bøjningsformer eller lignende; der vil i så fald være tale om en grammatikundervisning, der tager udgangspunkt i elevens intersprog (der må betragtes som værende individuelt), og som for eleven vil forekomme relevant. Således bliver elevens intersprog – og ikke sproget som system betragtet – udgangspunkt for undervisningen i grammatik.

Du kan finde konkrete og didaktiske eksempler på undervisningsforløb med en kommunikativ tilgang til sprog -  i dansk og andre fag -  i bogen "Sproget med i alle fag" udgivet af undervisningsministeriet: http://pub.uvm.dk/2008/sprogogfag/

Med venlig hilsen
Camilla Sebelin

Tosprogs-Taskforcen