Undersøgelser om antallet af tosprogede elever i klassen

Spørgsmål:

Som aftalt sender jeg dig disse spørgsmål, som jeg er blevet bedt om at undersøge for politikerne i forbindelse med en Midtbysanalyse i Herning ( i midtbyen og lige i udkanten af denne ligger Hernings 4 skoler med flest tosprogede elever : fra 1 skole med 74% til 3 skoler med  ca. 50%)

Spørgsmålene  fra politikerne er opstået på baggrund af  arbejdsgruppens analyse , hvori Beatrice Rangvids forskning er nævnt:
De spørger:

Er det korrekt at Beatrice Rangvids forskning samt PISA-undersøgelsen påviser, at etniske danske elevers læring først påvirkes i negativ retning, når andelen  af tosprogede i klasserne passerer de 50 %. Der ønskes en nærmere belysning af, hvordan andelen af tosprogede  elver i klasserne påvirker forældres valg (jvf. henvisning til artikel af Beatrice S.  Rangvid
Hvordan klarer skoler med høj andel af tosprogede elever sig mht. karaktergennemsnit i sammenligning med skoler, hvor andelene af tosprogede er mindre. Cepos har lavet en opgørelse, hvor der korrigeres for bl.a etnicitet. Hvordan ligger Hernings skoler?

Jeg har forsøgt at "google" og fandt  Cepos opgørelse, men  den baseret på resultater  fra 2000 - 2006, er der nogen nyere?
Jeg fandt intet nyere om procentandelens påvirkning.- måske ved I noget om det.?

Jeg håber I kan hjælpe mig, om ikke andet med links eller henvisninger?

Venlig hilsen Ellen

Svar:

Kære Ellen

Tak for dit spørgsmål.

Du spørger, om det er korrekt, at Beatrice Rangvids forskning samt PISA-undersøgelsen påviser, at etnisk danske elevers læring først påvirkes i negativ retning, når andelen  af tosprogede i klasserne passerer de 50 pct.

Her kan jeg henvise dig til PISA etnisk 2006 (Nina Smith), som siger, at de danske elevers testresultater kun varierer i begrænset omfang med elevsammensætninger op til omkring 50 pct. af indvandrere og efterkommere, mens testresultaterne er noget lavere ved en koncentration af indvandrere og efterkommere på over 50 pct. (Læs Skolerådets beretning 2008 s. 149).

Af nyere forskning kan jeg henvise dig til Simon Calmars artikel: "Policy Implications of Ethnic Peer Group Effects in a Danish Lower Secondary" (2009).

Derudover ønsker du en en nærmere belysning af, hvordan andelen af tosprogede elever i klasserne påvirker forældres valg.

Her vil jeg henvise dig til en undersøgelse fra AKF (Beatrice Schindler Rangvid (2007): “School choice, universal vouchers and native
flight out of local public schools”), som viser en tendens til, at den lokale folkeskole fravælges, selv om der er færre end 50 pct. indvandrere og efterkommere. Undersøgelsen fra AKF viser, at så længe andelen af indvandrere og efterkommere på skolen er lavere end 25-35 pct., kan der ikke påvises nogen direkte sammenhæng mellem fravalg af den lokale folkeskole og skolens elevsammensætning. Er koncentrationen af indvandrere derimod højere end 25-35 pct., øges sandsynligheden for, at forældre med dansk baggrund fravælger skolen, betydeligt (læs mere i skolerådets beretning s. 151).
 
Til sidst spørger du, hvordan skoler med høj andel af tosprogede elever klarer sig mht. karaktergennemsnit i sammenligning med skoler, hvor andelene af tosprogede er mindre. Du henviser til CEPOS' opgørelse, hvor der korrigeres for bl.a etnicitet, og spørger, hvordan Hernings skoler ligger?

Mit svar til dig her er, at undersøgelsen "Skolegennemsnit afgangakarakterer ved folkeskolens afgangsprøve. Korrektion for social baggrund" (Beatrice Schildler Rangvid, 2008) viser, at når der ikke korrigeres for social baggrund, er alle skoler med et flertal af indvandrerelever på nær én blandt de 20 pct. af skolerne, der har det laveste eller næstlaveste karaktergennemsnit.

Når der foretages social korrektion, er halvdelen af skolerne blandt disse 20 pct. rykket opad, og 6 pct. af disse skoler er endda rykket helt til tops blandt de 20 pct. af skolerne, der har det højeste karaktergennemsnit. Det viser igen, at der er tendens til at undervurdere skolerne, når der ikke tages højde for, at skolerne har forskellige grundvilkår med hensyn til elevsammensætningen. Rangordenen for en del af skolerne med mange indvandrerelever rykker markant, når der foretages social korrektion (se tabel i Skolerådets beretning 2008 s. 112 eller læs mere her: http://www.akf.dk/udgivelser/2008/pdf/skolegennemsnit_karakterer.pdf/ ).

I forhold til CEPOS og de konkrete tal fra Herning kommune kan jeg henvise dig til www.undervisningseffekt.dk, hvor tallene frem til 2007 netop er blvet opdateret. Resultaterne for skolerne i Herning fås ved på kortet at klikke på Herning.
 
CEPOS skriver: Med hensyn til hvor godt indvandrer klarer sig, er den gennerelle sammenhæng, at såfremt man har en ikke-vestlig mor får man ukorrigeret for sociale forskelle 0,93 mindre i karakter på 13-skalaen. Korrigerer man for forskelle i social baggrund (mellem etnisk danske børn og børn med ikke-vestlig mor) svinder forskellen ind til 0,23. Den største del af forskellen mellem etnisk danske og indvandrerbørn kan med andre ord forklares med sociale forskelle, men der er stadig en forskel, som kan henskrives til etnicitet.
 
Du kan læse mere om dette på: http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/Arkiv/PDF/Undervisningseffekt_2007.pdf
Venlig hilsen

Camilla Sebelin
Tosprogs-Taskforcen