Hvordan bliver man autoriseret tolk?

Spørgsmål:

Hej Tosprogs-Taskforce.

Kan I oplyse mig , hvordan man bliver autoriseret tolk?
Jeg har arbejdet som freelance tolk i Polen, hvor jeg har oversat breve og dokumenter for private og firmaer. Kan I oplyse mig, hvordan man bliver Statsautoriseret eller autoriseret?

Med venlig hilsen
L

Svar:

Kære L.

Tak for dit spørgsmål.

Du spørger, hvordan man bliver autoriseret tolk.

Man kan uddanne sig til translatør og blive beskikket af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. På følgende adresse kan du læse mere om, hvordan man bliver statsautoriseret tolk: http://www.eogs.dk/sw24048.asp

Derudover kan du i folderen "Tolkeguide - Håndbog om tolkning i den kommunale indsats" på side 20 læse mere om andre indgange til arbejdet som tolk. Du kan finde folderen på følgende adresse: http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/AF81269F-DE4F-40F1-A963-C6EF785BC40F/0/tolkeguide.pdf

Med venlig hilsen
Mikkel Vidø
Tosprogs-Taskforcen

Tilbage til Kommunal strategi
Tilbage til alle Spørgsmål og svar