02-07-2012
Undervisningsmateriale til modtagerklasser
Spørgsmål:
Kære Tosprogs-Taskforce
Jeg har et spørgsmål i forbindelse med basisundervisning i modtagerklasse for elever i 7.-8.-9.-10. klasse.
Kan I anbefale noget godt og brugbart undervisningsmateriale, der kan understøtte en differentieret undervisning?
Elevernes sprog- og faglige niveauer er meget forskellige. Der skal gives undervisning til 11 elever på 7., 8., 9. og 10. klassetrin.
På forhånd tak for jeres svar.
Venlig hilsen
Ulla
Svar:
Kære Ulla
Tak for dit spørgsmål.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det kan være en udfordring at imødekomme 11 elever, der sprogligt og fagligt har forskellige ressourcer og udgangspunkt.
Jeg tænker, at dette også understreger vigtigheden af, at der udarbejdes en grundig intersprogsanalyse for hver enkel elev, som kan danne grundlag for undervisningen både individuelt og på klassebasis. Hvilket du som tosprogskonsulent selvfølgelig allerede ved en masse om.
Det er desværre ikke muligt for mig at anbefale et bestemt undervisningsmateriale. I stedet vil jeg opfordre dig til at kontakte Anne-Kirsten Knudsen fra UC Lillebælt eller Joan Hellqvist Madsen fra Kompetencecenter for Integration i Silkeborg, som begge har meget erfaring med undervisningsmaterialer til tosprogede elever.
Jeg håber, du finder det, du søger. Ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os igen.
Mange hilsner
Cille Iversen
Tosprogs-Taskforcen
Tilbage til Organisering af undervisningenTilbage til alle Spørgsmål og svar